FORSIDE LISTE 3 SØGNING

Kronologisk liste 4 over store opdagelser i fysikkens historie
1800 - 1850


Årstal Fag Navn Beskrivelse
1800 Lys William Herschel I år 1800 undersøgte astronomen William Herschel solpletter. Under dette arbejde blev han opmærksom på, at ud over det synlige lys er der også en usynlig stråling med samme egenskabet som synligt lys, bortset fra, at det altså er usynligt. Det blev senere kaldt infrarødt lys. Mere Ref
1801 Tek Johann Wilhelm Ritter Den preussiske fysiker Johann Ritter konstruerede i 1801 et elektrisk vandsønderdelingsapparat. Andre havde gjort det lidt tidligere, men det vidste Ritter ikke. Inspireret af Herschels opdagelse af infrarødt lys , opdagede Ritter ultraviolet lys. Mere Ref
1803 Lys John Dalton er mest kendt som kemiker, men her beskriver vi hans undersøgelser af damptryk. Begrebet atom har været kendt siden græsk oldtid, men Dalton var den første, der havde et overbevisende argument for, at stof består af små atomer. Argumentationen tager - mærkeligt nok - udgangspunkt i Daltons studier af damptryk. Mere Ref
1804 lys Thomas Young 1700 - tallet kaldes undertiden "Newtons århundrede". Det er derfor meget passende, at Young i 1804 offentliggjorde en artikel, der modsagde Newton. I vores Mere beskriver vi Youngs arbejde med lyset, hvor han påviser at lys er en bølgebevægelse. Ref
1820, juli El Hans Christian Ørsted I 1820 beskrev den danske fysiker Hans Christian Ørsted for første gang det tætte forhold, der er mellem elektricitet og magnetisme. Ørsted beskrev sine forsøg i en artikel på latin, som han sendte til kollegaer rundt omkrig i Europa. I vores Mere bringer vi en kommenteret oversættelse til dansk af denne artikel. Ref
1820, sept. El Johann Schweigger Allerede 2 måneder efter at Ørsted havde offentliggjort sin epokegørende artikel om elektromagnetismen, fulgte Johann Schweigger op med en artikel, hvor han med udgangspunkt i Ørsteds iagttagelse beskriver sit galvanometer. Det er et apparat til iagttagelse af langt svagere strømme end Ørsted kunne påvise. I vores Mere beskriver vi Schweiggers galvanometer. Ref
1820, okt. El Jean-Baptiste Biot Godt 2 måneder efter at Ørsted havde offentliggjort sin epokegørende artikel om elektromagnetismen, fulgte Jean-Baptiste Biot op med et foredrag, hvor han beskriver hvoran han sammen Felix Savart har fundet en række egenskaber ved magnetfeltet omkring en strømførende ledning. I vores Mere beskriver vi de resultater, som Biot og Savart fandt. Ref
1820, okt.El Felix Savart Godt 2 måneder efter at Ørsted havde offentliggjort sin epokegørende artikel om elektromagnetismen, udarbejdede Savart sammen med Jean-Baptiste Biot et foredrag, hvor de beskriver en række egenskaber ved magnetfeltet omkring en strømførende ledning. I vores Mere beskriver vi de resultater, som Biot og Savart fandt. Ref
1821 El Thomas Johann Seebeck På Ørsteds tid var det et problem at de batterier man brugte ikke leverede en konstant spænding. I vores Mere beskriver vi, at Seebeck konstruerede bedre batterier. Ref
1822 El André Marie Ampére Hurtigt efter Ørsteds opdagelse af at der er et magnetfelt omkring en strømførende ledning, gik Ampére i gang med at undersøge fænomenet nærmere. Ampéres første resultater var lette at forstå. I vores Mere1 beskriver vi en række af disse resultater. Ref
1823 El Vi ved ikke hvem der ført indførte begrebet feltlinje i et magnetfelt. Feltlinjer er meget nyttige, når man skal anskueliggøre magnetfelter. I vores Merebeskriver vi begrebet udførligt. Vi beskriver også det magnetfelt, som strømmen i en spole skaber.
1824 El William Sturgeon I vores Mere beskriver vi verdens første elektromagnet, og også den inspiration Sturgeons arbejde var for Ørsted. Vi beskriver også det første ringeapparat. Ref
1825 El Leopoldo Nobili I 1825 konstruerede Leopoldo Nobili et galvanometer, der var "astatisk". Det betyder, at måleinstrumentets visning ikke var påvirket af Jordens magnetfelt. I vores Mere beskriver vi Nobilis galvanometer. Ref
1826 El André Marie Ampére . Omkring 1826 nåede Ampére frem til sit hovedresultat. Det handler om det magnetfelt, der skabes af to meget korte strømførende ledninger. Ledningerne ligger helt tilfædigt i forhold til hinanden, og de ligger ikke i samme plan. På den tid havde man ingen enheder for støm, spænding, modstand og feltstyrke. Ampere kunne derfor ikke beskrive størrelsen af disse ting. Men overraskende nok nåede Ampére frem til en formel, der udtrykker hvor mange gange feltstyrken i et bestemt punkt bliver større eller mindre, når man for eksempel gør en strømstyrke dobbelt så stor. I vores Mere2 beskriver vi Ampéres formel. Ref
1827 El Georg Simon Ohm I 1827 offentliggjorde Ohm i bogen "Die galvanische Kette mathematisch bearbeitet" sin opdagelse af Ohms Lov. Det var et vigtigt skridt fremad i vores viden om elektrisk strøm. I vores Mere beskriver vi Ohms arbejde. Ref
1828 El Ányos Jedlik I vores Mere beskriver vi verdens første elektromotor. Konstruktionen bygger på Sturgeons opfindelse af elektromagneten. Jedliks opfindelse fik verdenshistorisk betydning; Men hvis Jedlik ikke havde opfundet elektromotoren, ville den nok være blevet opfundet få år senere.Ref
1831 El Michael Faraday Efter at Ørsted i 1820 havde påvist, at der omkring en elektrisk strøm dannes et magnetfelt, var det nærliggende at stille følgende spørgsmål: Er det muligt at skabe en elektrisk strøm ved hjælp af et magnetfelt? Svaret på spørgsmålet blev givet af Michael Faraday i 1831, til dels i samarbejde med den franske fysiker Francois Arago.I vores Mere beskriver vi Faradays arbejde. Resultatet fik verdenshistorisk betydning.Ref
1832 Fys Søren Hjorth I vores Mere beskriver vi blandt andet Hjorths forsøg på at konsruere en dampvogn drevet af en dampturbine. i 1832 nåede Hjorth kun frem til teoretiske overvejelser. Der var andre af Hjorts initiativer, der var mere succesfulde. Dem beskriver vi senere. Ref
1838 Astr Friedrich Bessel I 1838 bestemte Bessel for første gang afstanden til en stjerne. Han fandt afstanden til stjerne nr 61, 61 Cygni, i stjernebilledet Svanen. Et lysår er den enhed man normalt bruger, når man skal angive afstande i universet. 1 lysår er den afstand, som lys bevæger sig i et år. I betragtning af, at lysets hastighed er 300.000 km/sek er et lysår en fantastisk stor afstand. Bessel fandt, at afstanden til 61Cygni er 10,6 lysår. I vores Mere beskriver vi Bessels arbejde nærmere. Ref
1844 El Samuel Morse I 1844 byggedes verdens første telegraflinje mellem Washington og Baltimore, ialt 64 km. Telegrafen udvikledes derefter hurtigt til resten af verden. I vores Mere beskriver vi Morses telegraf i den skikkelse den fik lidt senere i 1800-tallet. Ref
1845 Varme James Prescott Joule Den engelske fysiker James Prescott Joule offentliggjorde i 1845 en beskrivelse af forsøg, med det formål at bestemme den varmemængde som udvikles, når man udfører et arbejde, der omdannes til varme. Mere Ref
1847 Varme Ludvig August Colding I 1847 beskrev Colding i Videnskabernes selskab et apparat til bestemmelse af varmeenhedens (-altså caloriens) mekaniske ækvivalens. Senere konstruerede Colding andre apparater og fandt en tilfredsstillende værdi for ækvivalensen. Colding blev imidlertid mest kendt som ingeniør i København, hvor han stod for kloakering og vandforsyning. I vores Mere beskriver vi et af Coldings apparater. Ref
1849 Lys Hippolyte Fizeau I 1849 konstruerede Hippolyte Fizeau et apparat til måling af lysets hastighed. Tidligere var lysets hastighed kun blevet bestemt ved astronomiske metoder, og Fizeaus måling indledte en række målinger af lysets hastighed, målinger som havde stor betydning for fysikkens udvikling. I vores Mere beskriver vi Fizeaus måling i detaljer. Ref
1850 El Gustav Robert Kirchhoff I 1850 afsluttede Kirchhoff sin beskrivelse af hvordan man kunne beregne strømmene i et elektrisk netværk. I vores Mere beskriver vi Kirchhoffs arbejde. Hans metode blev brugt så sent som omkring 1980 på Polyteknisk Læreanstalt i København. Ref