Forside Søgning Brugsanvisning Liste

Søren Hjorth

1.Indledning

Man kan vist ikke karakterisere Søren Hjorth som en videnskabsmand. Han var en usædvanlig dygtig tekniker. I det følgende viser vi Hjorths første forsøg på at konstruere en dampvogn, Danmarks første bil.

2.Søren Hjorths dampvogn

I det meste af 1700-tallet var dampmaskiner mest brugt til at pumpe uønsket vand op fra miner. Disse dampmaskiner frembragte ikke rotation, men bevægelse op og ned. Se f.eks. Newcomens dampmaskine, der er link for oven. I 1832 beskriver Hjorth i Urzins Magazin sine overvejelser om at konstruere Danmarks første dampdrevne motorkøretøj. Herunder viser vi en af Hjorts tegninger af dampvognen. Det væsentligste i beskrivelsen er på billederne til højre betegnet h . Det viser, at Hjorth ikke vil bruge en dampmaskine i sin vogn. I stedet vil han bruge en dampturbine. Måske har Hjorth selv opfundet dampturbinen, men på Hjorths tid blev dampturbinen også konstrueret af andre fysikere. Som man kan se på billedet er dampturbinen et hjul men en masse lameller. Hjulets rotation vedligeholdes af et par kraftige dampstråler, der rammer h på dimetralt modsatte lameller.

Den samlede længde af målestokken for neden er 8 fod = 2,52 meter, så vognen er ca. 6 meter lang. Længst ude til højre ser man forenden af vognen. Øverst ser man vognstyreren, der via en lodret aksel kan dreje forhjulene. Det ses tydeligt nederst til højre på billedet. De to forhjul sidder ikke fast på en gennemgående aksel, så de kan rotere med forskellig rotationshastighed. Det er vigtigt, når vognen skal dreje. På tegningen er der en masse små bogstaver. Herunder skriver vi Hjorts egen forklaring af hvad bogstaverne betyder:

a: Mand, der fyrer op under dampturbinen og som, når vognen er standset, vedligeholder lufttrækket. b: Skorstensrør der leder brændslet ned til ildstedet. c: Beholder med brændende kul. d: to rør hvorgennem ilden ledes til kedlen. steder: Vandrør der kommer inde fra ildstedet, hvor vandet bliver opvarmet e: Kedlen der består af to dele. f dampkammeret hvorved disse dele forenes g. Et rør, der lder dampen ind i maskinen h. Den roterende dampmaskine i. Et kegleformet hjul, der er anbragt på dennes aksel k. To drevhjul, der drives af det koniske hjul l: 2 stænger der forbinder de 4 krumtappe m m m m. m: Hjul med radiære plader. Hjulet er indelukket i en beholder. Der kommer vand under

.         .

højt tryk ind mod pladerne så hjulet h roterer med stor hastighed. n: Vognhjulene o: Bueformede fjedre hvormed egerne forbindes til fælgene p: Fælgene der består af dobbelte jernringe, hvoraf den yderste er forsynet med fordybninger så de kan sidde fast på skrå eller bakkede steder q: Fjedrene hvormed vognen forbindes til akslerne r: Den der styrer vognen s: Styreindretningen t: Sæderne i vognen der indrettes hvert til 3 personer u: Et tag der efter behag kan opsættes eller nedtages

Baghjulene har en gennemgående aksel. Det er en alvorlig ulempe, når vognen skal dreje, for så bør baghjulene dreje med forskellig rotationshastighed. Den person, der sidder bagerst på vognen, skal sørge for at vedligeholde ilden under en vandbeholder, så trykket i beholderen holdes højt, men nogenlunde konstant. Personen er tegnet i en helt forkert position på billedet. Billedet er i det hele taget meget mangelfuldt; det har Hjorth godt vidst. Hans formål med billedet har været at fortælle, at vognen skal drives af en dampturbine, der bliver ikke redegjort for, hvordan rotationen af h overføres til baghjulsakslen.

Herunder viser vi de sider i Urzins Magazin fra 1832, hvor Hjorth beskriver sine overvejelser. Hvis man læser beskrivelsen forstår man, at Hjorth ikke har opfundet dampvognen, men kun har haft indledende overvejelser. Jeg leder nu i senere årgange af Urzins Magazin efter en mere detaljeret beskrivelse af dampvognen.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.