Forside Søgning Brugsanvisning
Ind til listen:

Biografi af Ludvig August Colding


1815 - 1888
1. Colding som fysiker
Colding blev som ung uddannet som snedkersvend, men så snart han var færdig tog han adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt. Her blev han færdig som ingeniør i 1841 med speciale i mekanik, men allerede inden havde han overvejelser om "naturkræfternes uforgængelighed". Ordet energi blev ikke brugt på den tid, man brugte i stedet ordet kraft, som ikke havde en præcis betydning. For Colding havde ordet religiøse overtoner; han var overbevist om at naturkræfterne var knyttet til Gud og derfor ikke kunne forgå. Coldings familie kendte Ørsted, og da Colding fortalte Ørsted om sine overvejelser, sagde Ørsted til Colding at han skulle søge ved eksperimenter at bevise denne uforgængelighed. Det gjorde Colding så, og i vores "mere" giver vi en udførlig beskrivelse af et af de apparater, som Colding konstruerede. Ved sine forsøg opnåede Colding et tilfredsstillende resultat idet han fandt, at 500 calorier er 1185 pundfod, et resultat der afviger 13% fra nutidens. Han konkluderede for føglende bevarelsessætning:

"At Kræfterne ingensinde kunne forsvinde i det Legemlige, og at det følgelig må være en almindelig Naturlov, at Kræfterne, uden Undtagelse, kun undergaae en Formforandring, når de synes at forsvinde, og fremtræde derpaa igjen som virkende Aarsager i samme Størrelse, men i forandrede former "

På trods af sådanne religiøst prægede formuleringer fortsatte Colding sit videnskabelige arbejde med at bruge matematik i fysikken. I 1853 gav han således en matematisk analyse af den teori om dampmaskinens effektivitet, som tidligere var beskrevet af Sadi Carnot og Émile Clapeyron.

Coldings artikel indeholder mange velovervejede og præcise formuleringer. Her er et eksempel:

2. Coldings igeniørarbejder
I juni 1847 blev Colding ansat som vandindspektør i Købrnhavn. Det var på den tid en skik, at unge mænd med udsigt til en lovende karrire, fik en offentligt betalt rejse for at se, hvad der inden for vedkommendes fagområde skete rundt omkring i Europa. F.eks. foretog Ørsted i årene 1801 - 1804 sådan en rejse. Colding blev også tilbudt sådan en rejse og da han kom hjem fra den, deltog han i en konkurrence om planerne til konstruktion af kloaker samt gas- og vandværk i København. Den komite, der skulle vurdere planerne, tildelte Colding 2/3 af den udsatte præmie.

Kort tid efter blev der på Coldings initiativ foretaget boringer efter vand i nærheden af Damhussøen, der ligger ca. 6 km vest for det centrale København. Boringerne viste at der var rigeligt med vand ved Damhussøen. Dengang havde Damhussøen en moseagtig nordlig del, som gjorde søen uegnet som reservoir for drikkevand. Den sydlige del af søen blev derfor omgivet af et meterhøjt dige som man stadig tydeligt kan se. Så konstruerede Colding i 1856 - 1858 et vandværk, der kunne pumpe vand op i søen fra den å, der kommer nordfra. Når der var behov for vand i København, kunne vandet fra søen selv løbe videre i Damhusåen ind mod byen. Såvidt jeg kan se, er Coldings vandværk revet ned. Det blev i 1901 erstattet af et større, som vi viser på billedet til højre

Colding hjalp kommunalbestyrelsen med at komme videre med planerne om et gasværk og om konstruktion af kloaker. Arbejdet blev overladt til et engelsk firma, mens tilsynet med at arbejdet blev udført i overensstemmelse en aftalen, blev overladt til Colding. Colding boede på vandværket indtil få år før han døde. I 1858 blev han stadsinginiør, en stilling han beholdt til 1886.

3. Bekæmpelse af kolera
Colding arbejdede sammen med professor i kemi Julius Thomsen om de sandsynlige årsager til koleraens ulige styrke i de forskellige dele af København under koleraepidemien i 1853. De blev enige om at jordbundens indhold af skadelige stoffer havde stor indflydelse på sundhedsforholdene. Dette danske arbejde var forblev ubekendt i udlandet, så her var et område, hvor Danmark blev førende.

Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.