Biografi af Michael Faraday

I Einsteins arbejdsværelse havde han to portrætter hængende, et af Newton og et af Faraday.
Det viser, hvor højt Einstein vurderede Faraday!

Michael Faraday
1791-1867

1. Indledning

I 1820 havde Ørsted fundet ud af, at strømmen i en ledning frembringer et magnetisk felt omkring sig. I 1831 fandt Michaer Faraday ud af, at et variabelt magnetfelt frembringer en strøm i en ledning i feltet. Ved disse opdagelser blev grundlaget for elektromagnetismen lagt; det spiller en afgørende rolle for den tekniske udvikling i vore dages samfund.

2. Faradays ungdom

I Vinteren 1810 - 1811 hørte han en foredragsrække på 12 foredrag, og i den næste vinter fik han mulighed for at høre Humphrey Davys forelæsninger i "Royal Institution". Davy var en fremragende kemiker, der arbejdede fra 1800 - 1830. Faraday tog noter af foredragene, og illustrerede noterne med tegninger. Han havde lært at tegne af en maler, der kom hos boghandleren.

Vores væsentligste kilde til denne biografi er la Cour og Appels Historisk Fysik. La Cour levede i perioden 1846 - 1908, så han har haft god mulighed for at tale med fysikere, der havde kendt Faraday. Derfor citerer vi her, i nummererede anførselstegn, dele af la Cours biografi af Faraday.

La Cour og Appel starter biografien med at bemærke, at Faraday er den tredie af de tre store elektrikere Volta, Ørsted og Faraday:

  Volta                Ørsted                 Faraday

Læg mærke til det, der står på bordet foran Volta. Læs eventuelt om Volta i liste3.

I efteråret 1812 skrev Faraday til kemikeren Davy, og den første marts 1813 ansatte Davy Faraday som sin assistent. I første omgang skulle han efterse de instrumenter, som han skulle stille frem til en forelæsning, men det varede ikke længe før han deltog i videnskabelige forsøg.

3. Faradays voksne liv

I efteråret 1813 kom Faraday sammen med Davy på en lang udenlandsrejse til Frankrig og Italien.

For at forstå, hvordan Faraday kunne blive kendt, må man vide, at Davy eksperimenterede overalt hvor han kom frem, og Faraday ordnede forsøgene. Hans udvikling skred rask fremad på denne rejse; han så den store verden, og han mødtes med store mænd. I Milano så han Volta. Han mødte tillige historien f.eks. da han i Florens med Davy så Galileis og Accademia del Cimentos samlinger. Faraday fik på denne tid sin synskreds stærkt udvidet og fik hjælp til at undgå faren, som altid er til stede for den, der i en så sen alder og under ordnede forhold kommer ind på videnskabelig virksomhed, faren ved at gå til i den rene faglighed, faren ved at betages af det vidunderlige systems storhed og fasthed.

Faraday kom på rejsen i personlig forbindelse med de største ånder på naturvidenskabens område og fik derigennem indtryk af virkelig forskning og sand lærdom, som aldrig bærer det i faste former stivnede præg."1

Faraday følte sig ikke bunden eller kuet af de berømte mænd, han så og hørte, følte sig heller ikke drevet til at opponere mod dem og påpege deres fejl, men han lærte af dem.

Utvivlsomt har Faraday på rejsen fået sin sans skærpet for en klar og fin form i tale og skrift, ligesom hans evne til at træde i vekselvirkning med fint dannede mennesker har udfoldet sig. Efter hjemkomsten fortsatte han sit arbejde på Royal Institution, blev snart en fortræffelig eksperimentator og en udmærket foredragsholder. Hertil øvede han sig i en kreds af jævnaldrende, der havde dannet et filosofisk selskab. 1824 blev han medlem af Royal Society, 1825 direktør for Royal Institution, hvortil han forblev knyttet til 1865."2 På billedet til højre viser vi Faraday (nr. 2 fra venstre) i den lille gruppe af videnskabsmænd, der udnævnte ham til formand for Royal Institution.

Ligesom Ørsted valgte Faraday navne for nogle af de begreber, som elektricitetslæren havde indført, bl.a. anode og katode. Anoden er et batteris positive pol og katoden den negative pol.

Faraday fik udført et kollosalt arbejde. Hemmeligheden ved, at han overkom så meget, var, sagt med hans egne ord at han arbejdede afsluttede og offentliggjorde. Når mange flittige forskere kun får lidet frem, ligger det ofte i manglen på evne til at afslutte.

Faraday arbejdede også som kemiker. Det vil vi ikke komme nærmere ind på her, men billedet oven for viser hvordan han arbejdede i sit laboratorium på Royal Institution. Imponerende, ikke sandt.

4. Afslutning

Faraday blev endnu mere berømt end sin lærer Humphrey Davy, men han bevarede i modsætning til denne sit jævne væsen og levede stille og tilbagetrukken i sit hjem med sin elskede hustru. Han tilhørte et ejendommeligt lille kirkeligt samfund, hvori han førte ordet, fordi han havde trang til at aflægge et vidnesbyrd om sin kristne tro. Han var på en gang en kritisk og prøvende forsker og et barnligt menneske med udpræget sans for det, som skal modtages med hjertet og ikke med forstanden.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.