Forside Søgning Brugsanvisning Liste

Samuel Morses konstruktion af verdens første elektromagnetiske telegraf

Efter Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme udviklede kendskabet til elektromagnetisme sig hurtigt. Ørsted konstruerede selv en kraftig elektromagnet, og efter nogle års arbejde kunne Morse i 1834 konstruere en telegraf. Den var stor og klodset, vejede over 75 kg. Såden en blev afprøvet i 1837 og sendte telegrammer over en afstand på ½ km. Vi går nu over til at beskrive et telegrafapparat som det udvikledes i de følgende årtier.

På billedet til højre viser vi en telegraf som blev brugt i midten af 1800-tallet. Afsenderen ses til højre, og han trykker telegrafnøglen ned. Det bevirker, at batteriet B1 sender strøm fra jorden via nøglen over til modtageren til venstre. Strømmen passerer nøglen N, som holdes åben af en fjeder under nøglearmen, og strømmen fortsætter rundt om elektromagneten E, og derfra ned i jorden. Oven over elektromagneten sidder der en vippearm M, som trækkes svagt nedad af fjederen s. Når der går strøm i elektromagneten trækker den vippearmens venstre side nedad, og det bevirker, at den lille blyantsspids d presses opad.

Her rammer den en laang papirstrimmel, som er ca 1 cm bred. Man kan ikke se det på billedet, men papirstrimlen kommer fra en stor rulle oppe til venstre og den ender med at blive viklet op rundt om en roterende rulle længere oppe. Rullen drejes af en form for urværk. Så længe afsenderen trykker på sin nøgle tegner blyantsspidsen en streg på papiret, men når han slipper nøglen, trækker fjederen blyantsspidsen væk fra papiret. Et kortvarigt tryk på nøglen sætter en prik på papiret, og et tryk, der varer lidt længere sætter en streg. Apparatet er symmetrisk, så der kan også sendes meddelelser den anden vej, dog ikke samtidig.

Morse konstruerede en kode hvor hvert bogstav blev beskrevet med en kort følge af prikker og streger, og den kode blev hurtigt benyttet i hele verden. På billedet til højre viser vi morsekoden. Læg mærke til at bogstaver der bruges meget i USA og Europa har kort morsekode, mens sjældent benyttede bogstaver har lange koder. Telegrafien bredte sig hurtigt, også i Danmark, og telegrafisterne blev enormt dygtige til at betjene nøglen. Jeg kan for eksempel huske, at i Ole Bornedals TV-serie 1864 står der i Sønderborg en officer og dikterer en telegrafist en besked til regeringen i København. Han gør det ved langsomt at sige beskeden ord for ord, og det kan telegrafisten følge med til. - Nå, videnskabeligt set er det måske ikke bevist.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.