Biografi af André Marie Ampére

André Marie Ampére
1775-1836

1. Ampéres ungdom

Ampéres far hed Jean-Jacques Ampére. Han var en vehavende forretningsmand. Ampéres mor havde det beskedne navn Jeanne Antoinette Desutiéres-Sarcey Ampére. Amperes opvækst var præget af, at hans ungdom fandt sted, mens den franske oplysningstid var dominerende. Ampére tilbragte sin barndom og ungdom i familiens ejendom ved Poleymieux-au-Mont-d´Or i nærheden af Lyon i Sydfrankrig. Faderen beundrede Jean-Jacques Rousseaus synspunkter om opdragelse af børn, og det prægede Ampéres barndom og ungdom. Rousseau gik ind for, at drenge skulle undgå at gå i skole. I stedet skulle de opdrages direkte af naturen. Amperes far fulgte dette synspunkt, og han lod sin søn uddanne sig selv ved benyttelse af familiens righoldige bibliotek, der blandt andet indeholdt Den Store Franske Encyclopedi. Den beskriver vi også her, der er link for oven.

Ampére lærte sig latin, og han kunne derfor læse Eulers og Daniel Bernoullis værker. Ampére studerede også matematik og naturvidenskab, og han hævdede at da han var 18 kunne han så meget matematik og fysik, at han ikke behøvede at lære mere senere.

2. Livet under den Franske Revolution

Den Franske Revolution Fandt sted i perioden 1789-1799. Ampéres far modsatte sig noget af det, der fandt sted, og den 24. november 1793 blev han guillotineret, altså halshugget. I 1799 fik Ampére arbejde som matematiklærer, og så giftede han sig med Julie Carron og de fik en søn, der senere blev sprogforsker. På omtrent samme tidspunkt efterfulgte Napoleons styre den franske revolution. I 1802 blev Ampére udnævnt til professor i fysik og kemi, og han måtte efterlade sin kone og sønnen i Lyon. Amperes kone døde i juli 1803, og Ampére gik i gang med matematik, og han skrev en bog om sand synlighedsregning, som blev udgivet i 1803. 3. Perioden som underviser I 1804 flyttede Ampére til Paris, og på trods af at han manglede formelle kvalifikationer blev han i 1809 udnævnt til professor i matematik ved den nyoprettede Polytekniske Læreanstalt, "École Politechnique". Han gav kurser i filosofi og astronomi, og han var klart blandt tidens ledende videnskabsmænd. Ind imellem havde han kontraproduktive religiøse spekulationer.

Forsiden i Ampéres bog om den videnskabelige tankegang

4. Ampéres arbejde med elektromagnetisme

På Ampéres tid i 1820 havde man ingen enheder for elektrisk spænding og strømstyrke, og begrebet modstand blev først indført af Georg Simon Ohm i 1827. I 1820 var det derfor ikke muligt at udtale sig størrelsen af strømstyrke, spænding og modstand. Det er derfor overraskende at Biot og Savart i 1820 kunne bevise følgende: Hvis man har en lang strømførende ledning og betragter et punkt p i en afstand x fra ledningen, så er feltstyrken i et punkt, der ligger i afstanden 3x en niendedel af feltstyrken i p.

Denne lidt mystiske iagttagelse kan man måske lettere forstå hvis man tager en stang og spørger om hvor lang den er. Så kan man kun svare, hvis man nævner en længdeenhed. Men hvis man tager to forskellige stænger kan man godt finde ud af hvor mange gange den ene er længere end den anden. Man kan nemlig bare vælge en længdeenhed og så dividere. Resultatet er uafhængigt af hvilken enhed man har valgt.

Mindre end en uge efter at han havde hørt om Ørsteds opdagelse blev Ampére færdig med en artikel om elektromagnetisme. Denne artikel blev den første i en række artikler af Ampére om elektromagnetisme. En del af indholdet i disse artikler beskriver vi her i artiklen Mere1.

Nogle år senere udførte Ampére en lang række eksperimenter, og baseret på dem offentliggjorde han følgende formel:

Læs mere om dette i vores Mere2.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.