Forside Søgning Liste

Dampmaskinens historie i 1700-tallet

I flere europæiske lande var det i slutningen af 1600-tallet et stort problem for minedriften, at der samlede sig vand i de dybe mineskakter. Det gjorde det farligt for minearbejderne, og det var et økonomisk problem for ejerne. Vandet blev pumpet op med hestetrukne pumper, men det var dyrt og ikke særlig effektivt. Der var derfor et samfundsmæssigt behov for effektive pumper. Samtidig havde fysikerne fået et vist overblik over vanddamps egenskaber. Det er en konsekvens af disse to forhold, at de første dampdrevne pumper blev konstrueret i slutningen af 1600-tallet. I 1681 havde Denis Papin, som var elev af Huygens, konstrueret en slags trykkoger, kaldet Papins gryde. Til gryden konstruerede Papin den første sikkerhedsventil.

Papins gryde. Samtidig illustration	Papins gryde i en version fra slutningen af 1700-tallet

Papin beskrev også en dampmaskine med bevægeligt stempel. Den første dampdrevne pumpe blev konstrueret af den engelske mineingeniør Thomas Savery i 1698. Den havde et umådeholdent forbrug af kul, men det kunne mineejerne leve med, fordi kullet var lige ved hånden.

Princippet i en dampmaskine er, at den omdanner varmeenergi i vanddamp til mekanisk arbejde, dvs at den er en varmekraftmaskine. Saverys model var ikke en fuldt udviklet dampmaskine, den var kun en pumpe til at pumpe vand op af minerne, og den havde ikke nogen bevægelige dele undtagen ventiler. I 1702 gav Savery nærmere oplysninger og tegninger om sin maskine i bogen: Minearbejderens Ven, eller En Maskine til at Hæve Vand Ved Hjælp Af Ild. Saverys model var imidlertid ret upraktisk og uøkonomisk; men den var til gengæld ret stabil. Den første egentlige dampmaskine stod klar i 1712. Den var konstrueret af englænderen Thomas Newcomen efter mange års forberedelser. Newcomens maskine var en såkaldt atmosfærisk dampmaskine. Det betyder, at trykket i den aldrig oversteg atmosfærens tryk nævneværdigt. Stemplet bevægede sig i den, fordi der skabtes undertryk under stemplet. Newcomens maskiner var store, måske 10 meter høje maskiner. Der blev bygget i hundredevis af dem, og de var i brug i mange af Europas lande.

Billedet er kopieret efter en gravering fra 1717 Sandsynligvis forestiller det den anden dampmaskine, som Newcomen konstruerede. Den var fra 1714 og blev opstillet i kulminen Griff i Warwickshire. En animation af maskinen kan ses under 1712 Newcomen.

Én af Newcomens dampmaskiner er bevaret på sin oprindelige plads i Elsecar, nær ved Barnsley i South Yorkshire.

Dampmaskinerne blev siden bedre og bedre og kom til at betyde en voldsom ændring og udvikling af industrien, først i England og siden i resten af verden. Se under 1760 Den Industrielle Revolution. Ud over i minedrift var en af de første, vigtige anvendelser i tekstilindustrien.

Patenter er selvfølgelig vigtige for at beskytte opfindere, også opfindere af de forskellige modeller af dampmaskiner. Men nogen gange kan et langtløbende patent hindre hurtig videreudvikling, således også inden for opfindelsen af dampmaskiner. Nogen gange bliver forskellige opfindere tvunget til at arbejde sammen, det gjaldt bl.a. Savery og Newcomen, der var fælles om patentet på 1712-dampmaskinen. Selv om James Watt og hans kompagnon Matthew Boulton omkring 1769 konstruerede en endnu bedre maskine med separat kondensator (se Mere under Watt), blev der stadig solgt mange Savery-Newcomen maskiner, fordi de var ret driftssikre og tilmed billigere end Watt-Boultons.

I Danmark begyndte man at bruge dampmaskiner som drivkraft i industri og transport omkring 1830. I slutningen af 1800-tallet begyndte dampmaskinerne verden over at få konkurrence fra nye typer kraftmaskiner, og omkring 1960 brugte man ikke længere dampmaskiner. Men da havde de også spillet deres store rolle i samfundet.