Forside Søgning Liste

Halleys Astronomiske arbejder.

I 1705 skrev Halley en bog, hvor han beregnede banen for den komet, som sidst var set i 1682, og som senere kom til at bære hans navn. Han fandt ud af, at banen er en ellipse, der er ret fladtrykt. Omløbstiden er 76 år. Når kometen er nærmest Solen, er den indenfor Venus bane. Halley forudsagde, at kometen kunne ses igen i 1758 og 1835, og det viste sig at være rigtigt. På animationen nedenfor viser vi bevægelsen af Halleys komet sammen med bevægelsen af Saturn. Afstanden fra Solen til Saturn er 9,55 AE. Jordens bane er tegnet ind med blåt. Der er ingen fare for sammenstød, de to baneplaner hælder lidt i forhold til hinanden.

Den første iagttagelse af Halleys komet, som man kender til, fandt sted i år ÷240.

Halley gjorde kraftigt opmærksom på, at det noget upræcise tal, man havde for afstanden mellem Solen og Jorden, kunne forbedres, ved at man benyttede venuspassager, dvs situationer hvor Venus bevæger sig ind foran Solen. Kepler havde forudberegnet venuspassager i 1631, 1639, 1761 og 1769, og på Halleys opfordring blev passagerne i 1761 og 1769 benyttet til bestemmelse af afstanden til Solen. Princippet var det samme, som Cassini benyttede med Mars i 1672. Fordelen er, at Venus kommer nærmere til Jorden end Mars. Ulempen er, at når Venus står nærmest Jorden, kan den normalt ikke ses, fordi den står meget tæt ved Solen. Men hvis der er venuspassage, kan Venus ses som en lille sort plet foran Solen.