Forside Søgning Liste

James Bradley

1693 - 1762

James Bradley var en engelsk præst og astronom. Han studerede ved Oxford Universitet og startede med at arbejde som præst. Men hans onkel, som var amatørastronom, havde tidligt indført ham i astronomien. I 1721 blev Bradley udnævnt til professor i astronomi ved Oxford Universitet, og i 1742 blev han udnævnt til Astronomer Royal ved Greenwich Observatoriet. Dette berømte observatorium ligger lidt uden for London, og det blev grundlagt i 1675 af kong Karl 2. for at hjælpe søfarten v.hj.af astronomiske observationer.

I starten havde Bradley ikke adgang til gode, dyre instrumenter; men så slog han sig sammen med en velhavende amatørastronom og parlamentsmedlem, Samuel Molyneux (eller Molineux) (1689-1728) fra Kew i England. Molyneux var blevet medlem af Royal Society i 1712, og fra 1725 til Molyneux' død (i april 1728) arbejdede Bradley og han sammen.

Det kopernikanske verdensbillede med en Jord, der bevæger sig rundt om Solen, var endnu ikke helt accepteret på Bradley og Molyneux' tid, bl.a. fordi man ikke havde fundet afgørende observationsbeviser for denne sag, se vores diskussion i essayet om astronomiske verdensbilleder under 1600. I årevis efter at Kopernikus fik offentliggjort sin teori i 1543, ledte astronomerne efter parallaksen, dvs en forskydning i stjernernes positioner, som skulle skyldes, at Jorden drejede sig om Solen. Parallaksens størrelse er omkring 1" (ét buesekund); det er langt under det, man kunne måle i 1600-tallet. I årene fra 1669 til 1680 opdagede forskellige astronomer, at visse stjerner tilsyneladende flyttede sig en lille smule frem og tilbage i årets løb, og man håbede nu at have fundet parallaksen.

Bradley og Molyneux observerede ivrigt i perioden 1725-1728; men de fandt ud af, at de observerede små bevægelser, som stjernerne foretog sig årligt, ikke skyldtes den eftersøgte parallakse, men et nyt fænomen, som Bradley efter Molyneux' død (i april 1728) kaldte "aberration" (dvs astronomisk aberration). Opdagelsen af aberrationen beviste to meget vigtige ting: Dels var den i sig selv et bevis for, at Jorden bevæger sig rundt om Solen, og dels gav den et nyt bevis for Ole Rømers opdagelse fra 1676 af, at lyset har en endelig hastighed. Bradleys bestemmelse af denne lyshastigheds størrelse var oven i købet mere præcis end Ole Rømers egen . Bradley meddelte i 1728 sit fund til den daværende Astronomer Royal, Edmund Halley, og denne sørgede straks for, at det blev trykt i Royal Society's Philosophical Transactions i januar 1729.

Efter Bradleys død tog det lidt tid, inden offentligheden fik adgang til hans og Molyneux' meget præcise observationer. Men de endte i gode hænder hos den tyske astronom Friedrich Wilhelm Bessel, som var manden, der endelig fandt parallaksen. Bessel udarbejdede sine astronomiske tabeller på baggrund af Bradley og Molyneux' arbejder, og disse tabeller blev datidens mest præcise.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.