Forside Søgning Liste

Om baggrunden for den store franske encyklopædi.

Hvis et enkelt værk kendetegner oplysningstiden må det være Den Store Franske Encyklopædi. Encyklopædiens fuldstændige franske titel vises til højre på titelbladet. Her oversætter vi til dansk:

ENCYKLOPÆDI
ELLER
FORNUFTSMÆSSIG ORDBOG
OM VIDENSKAB,
KUNST OG HÅNDVÆRK

AF EN GRUPPE AF BELÆSTE MENNESKER.

Udgivet og Redigeret af Hr. DIDEROT, medlem af det Kongelige Videnskabernes Selskab i Paris & forfatterforeningen i Prøjsen & Foreningen for Matematik, og af Hr.D´ALEMBERT medlem af det Kongelige Videnskabernes Selskab i Paris , og forfatterforeningen i Prøjsen.

De 28 bind udkom i perioden fra 1751 til 1772.

Denis Diderot
Jean le Rond d´Alembert
1686 - 1750
1717 - 1783

Denis Diderot var en fransk forfatter og kritiker. Han var en af oplysningstidens mest prominente personer. Jean le Rond d'Alembert var medredaktør af encyklopædien. Han var først og fremmest matematiker og fysiker, men han var alsidig og interesserede sig også for mekanik og musik.

Encyklopædien udkom i perioden 1751 - 1772. Der var ialt 28 bind:

  • 17 bind med tekst, udgivet i perioden 1751 - 1765
  • 11 bind indeholdende graverede illustrationer, udgivet i perioden 1762 - 1772
  • 18,000 sider tekst
  • 75,000 opslagsord
  • 44,000 store artikler
  • 28,000 mindre mindre artikler
  • 20,000,000 words in total
  • Første oplag var på 4,250 eksemplarer

Encyklopædien var et for sin tid provokerende værk. Det var Diderots hensigt, at encyklopædien ikke bare skulle dække områder som videnskab og kunst, som der tidligere var skrevet meget om. Encyklopædien skulle dække alle områder af menneskelig viden, også f.eks. håndværk, landbrug, musik og skibsbygning. Derved ville han give folk mulighed for at ændre deres tankegang.

Lige fra begyndelsen var der kontroverser om udgivelsen. Udgivelsen blev stoppet blev stoppet allerede i 1752, netop da andet tekstbind var udkommet. Man beskyldte den for at indeholde oprørske tanker om religion og naturens love. Diderots hus blev beordret gennemsøgt af en vis Malesherbes. Højere oppe i systemet ønskede man at finde manuskripter til kommende bind. Søgningen gav intet resultat. Grunden var, at Diderot havde gemt manuskripterne hjemme hos den selvsamme Malesherbes! Malesherbes var yderst loyal over for monarkiet, men han var samtidig sympatisk indstillet over for encyklopædiprojektet. Resultatet var, at Diderot kunne fortsæte med encyklopædien; men han var hele tiden udsat for kritik, bl.a. religiøs side. Den kunne ikke lide oplysningstiden.

Denne betænkelighed fandtes også uden for Frankrig. Den tyske adelsmand rigsgreve Zinzendorf skabte omkring 1730 brødremenigheden i Herrnhut. Den fandt fodfæste mange steder, bl. a. Tyskland, Grønland og Danmark. Omkring det tidspunkt, hvor encyklopædien startede, sagde han, at "Er der noget, der er farligt, er det flid med læsning." Og det kan ikke have været Diderots mening. Den kritiske holdning til oplysningstiden findes stadigvæk. F.eks. skriver pastor Søren Krarup mange gange om "opgøret med oplysningstiden".

Kirken afskyede encyklopædien. Den betragtede den som en fæstning for kirkens modstandere. Men det styrkede encyklopædisterne at oplagets størrelse var over 4000 eksemplarer. Encyklopædien gik ind for religiøs tolerance, tankens frihed og den store tankemæssige værdi af industri og håndværk. Og den gik ind for, at det væsentligste for en regering var at sørge for landets almindelige borgere. Derfor følte den regerende overklasse i Frankrig sig truet af encyklopædien. Overklassen hævdede, at encyklopædisterne var en organiseret bande, der ville nedbryde samfundet. Man prøvede at stoppe encyklpædien, og med nogen held. F.eks trak d´Alembert sig som redaktør. Men det lykkedes dog for Diderot at fuldføre arbejdet, på trods af megen modgang.

Vi slutter med nogle eksempler på encyklopædiens indhold.

Et af de områder, der dækkes udførligt i Encyklopædien er skibsbygning. Her viser vi to eksempler:

De to billeder deler den forklarende tekst. Der er et imponerende antal detaljer på de to billeder. Detaljerne er markeret med små tal og bogstaver. F.eks. står der på det øverste billede 85 øverst til venstre for stormasten. Og forklaringen er "85 mât du petit hunier", hvilket ifølge min ordbog betyder "85. Mast med lille mærssejl". Og på det nederste billede står der 35 og 36 på flagstangen og flaget til venstre. Denne gang er forklaringen "35 bâtons d'enseigne. 36 enseigne ou pavillon.", hvilket betyder "35 stang til fanen 36 fane som bruges til søs". Klik her, hvis du vil se den komplette tekst til billederne. Det er imponerende!

Et andet emne, der behandles udførligt i encyklopædien, er musikinstrumenter. Det handler både om de fine instrumenter, der blev brugt når man skulle spille musik af Bach og Händel, og om gademusikanternes fløjter.

På billedet til højre vises et spinet, tror jeg det hedder. Måske er det to instrumenter, tangenterne har jo ikke samme farve på to af figurerne. Det er et af de talrige eksempler på, at der må have været dårlig kommunikation til tegneren. I midten ser man tydeligt hvilke toner, der kan anslås. På billedet foroven ser det ikke ud til, at tangenterne kan trykkes ned, og man kan intet sted se, hvordan de forskellige toner frembringes. Det er ikke meningen, at denne kritiske bemærkning skal gå ud over Diderot og hans medarbejdere. Man må jo tænke på, hvilke odds de var oppe imod.

Vi slutter med 2 eksempler på opslag i et af tekstbindene. Først giver vi den franske tekst og derefter oversættelsen til dansk:

ABERRATION, s. f. en Astronomie, est un mouvement apparent qu'on observe dans les Étoiles fixes, & dont la cause & les circonstances ont été découvertes par M. Bradley, Membre de la Société Royale de Londres, & aujourd'hui Astronome du Roi d'Angleterre à Greenwick.

M. Picard & plusieurs autres Astronomes après lui, avoient observé dans l'Étoile polaire un mouvement apparent d'environ 40" par an qu'il paroissoit impossible d'expliquer par la parallaxe de l'orbe annuel; parce que ce mouvement étoit dans un sens contraire à celui suivant lequel il auroit dû être, s'il étoit venu du seul mouvement de la Terre dans son orbite. Voyez Parallaxe du grand Orbe

Ce mouvement n'ayant pû être expliqué pendant 50 ans, M. Bradley découvrit enfin en 1727 qu'il étoit causé par le mouvement successif de la lumiere combiné avec le mouvement de la Terre. Si la France a produit dans le dernier siecle les deux plus grandes découvertes de l'Astronomie physique, sçavoir, l'accourcissement du Pendule sous l'Équateur, dont Richer s'apperçut en 1672, & la propagation ou le mouvement successif de la lumiere démontré dans l'Académie des Sciences par M. Roëmer, l'Angleterre peut bien se flatter aujourd'hui d'avoir annoncé la plus grande découverte du dix - huitieme siecle.

Voici de quelle maniere M. Bradley a expliqué la théorie de l'aberration, après avoir observé pendant deux années consécutives que l'Etoile ? de la tête du Dragon qui passoit à son zénith, & qui est fort près du Pole de l'Ecliptique, étoit plus méridionale de 39" au mois de Mars qu'au mois de Septembre.

Og på dansk:

ABERRATION, substantiv, femininum, er i astronomi en tilsyneladelse bevægelse af stjernerne. Grunden til aberrationen og de nærmere omstændigheder ved den blev opdaget af Hr. Bradley, medlem af medlem af Royal Society i London og i dag kongelig engelsk astronom i Greenwich.

Hr. Picard, og flere andre astronomer efter ham har observeret at stjerner nær himlens nordpol en tilsyneladende bevægelse af stjernerne på ca. 40". Det er umuligt at forklare aberrationen som parallaksen, der skyldes den årlige bevægelse i Jordens bane. Aberrationen går nemlig i en modsat retning end den der ville være, hvis den skyldtes Jordens bevægelse i dens bane. Se parallakse af banebevægelsen.

Denne bevægelse, har ikke kunnet forklares i 50 år. Nu har Hr. Bradley endelig i 1727 opdaget, at den skyldes lysets bevægelse kombineret med bevægelsen af Jorden. Så hvis Frankrig i det sidste århundrede har gjort har gjort de to største opdagelser i den astronomiske fysik, nemlig pendulets aftagende svingningstid på Ækvator, som Richer blev klar over i 1672 og lysets sukcessive bevægelse påvist i Académie des Sciences af Ole Rømer, så kan England i dag være stolt af at kunne bekendtgøre den største opdagelse i det attende århundrede

Så herunder fortæller vi hvordan Hr. Bradley har forklaret aberrationen. Først observerede han gennem 2 på hinanden følgende år stjernen i hovedet af stjernebilledet "Dragen". Den stjerne passerer sit højdepunkt og er meget nær ved ekliptikas pol og den bevæger sig 39" længere mod syd i marts måned end den gør i september.

Det at der står substantiv, femininum efter ABERRATION er et udtryk for at encyklopædien ikke bare er et leksikon det er også en ordbog.

Såvidt jeg kan se er der ingen personnavne blandt opslagsordene. Hvis man vil have noget at vide om en person, må man slå op på noget af det, vedkommende har skabt

Du kan læse om Bradleys opdagelse på liste 3 under 1728 Bradley. Hovedpointerne er at Bradley bekræfter Rømers bestemmelse af lysets hastighed og at hans iagttagelse viser, at Jorden går rundt om Solen. Vi slutter med et lokalt opslagsord:

COPENHAUGE (Géog. mod.) "grande ville très bien fortifiée, avec un port très - commode, capitale du royaume de Danemark, sur la côte orientale de l'île de Seiland, la résidence ordinaire des rois. Lon. 30. 25. lat. 35. 41."

COPENHAGUE, er en stor by, som er godt befæstet og som har en udmærket havn. Den er hovedstaden i kongeriget Danmark, ligger på østkysten af øen Sjælland og er kongens bopæl. Længde 30°25´, bredde 35° 41´.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.