Forside Søgning Liste

Elektroskopets udvikling inden Coulombs arbejder omkring 1780

Den første, der foreslog at lave et egentligt måleinstrument til måling af elektriske spændinger, var, såvidt vi ved, den højt kvalicerede engelske instrumentmager Jesse Ramsden. På billedet viser vi den elektricermaskine, som Ramsden byggede i 1766. -Der er link til Ramsden øverst på denne side. Til højre på billedet ser men en lille lodret metalstang, hvor der stykke oppe er fastgjort en kort silkesnor med en hyldemarvskugle i enden. Inden man begynder at dreje på håndsvinget er snoren lodret, og hyldemarvskuglen rører ved den lodrette stang. Når man så drejer på håndsvinget, bliver den lodrette stang elektrisk og hyldemarvskuglen får samme type elektricitet, positiv eller negativ. Det er nok en god ide, at man med en ferniseret glasstang trykker kuglen ind mod den lodrette stang, indtil maskinen er oppe på fuld ydeevne. Når man så frigør kuglen vil den blive frastødt af den lodrette stang og stille sig i en skrå stilling. Udsvingets størrelse er så et mål for den spænding, som elektricermaskinen er opladt til. Begrebet spænding var ikke afklaret på Ramsdens tid.

2. Cavallos elektroskop

I 1777 offentliggjorde Tiberio Cavallo en artikel om det elektroskop, som han havde konstrueret. Til højre viser vi et billede af Cavallos elektroskop. Nederst er der en glasflaske CDMN. Nederst er glasflasken fastgjort i en "møtrik" med udvendigt gevind. Møtrikken er skruet fast i en tung jordforbundet jernplade. Det formindsker risikoen for rystelser, der kunne forstyrre iagttagelserne. Jernet fjerner også en del fremmede spændinger, der kan forstyrre målingen. Foroven er der en stor hætte EF af messing. Hætten bæres af en lodret stang af messing. Gennem et hul i en prop af kork fortsætter stangen et lille stykke ned i flasken, ned til G. Ved G sidder der nederst på den lodrette stang en lille bøjle af messing. Så kommer der to meget tynde tråde af messing, eller et andet ledende materiale. De ender opadtil i en lille ombøjning, så de kan hænge løst i bøjlen, uden at miste den elektriske forbindelse til stangen ovenfor. Nederst er hver af messingtrådene stukket igennem en hyldemarvskugle. Trådene er bøjet under kuglerne, så de kuglerne kan ikke falde af trådene. Når man skal undersøge spændingen på noget metal, forbinder man det med messinghætten. Så bliver hyldemarvskuglerne opladet, og de frastøder hinanden. Den vinkel trådene så danner med hinanden er et mål for den ukendte spænding. Cavello har ikke anbragt en skala som vinklen kan aflæses på.

På Cavallos tid vidste man godt, at der er to slags elektricitet, positiv og negativ, se evt. link til Dufay for oven. Derfor kunne han nøjes med at nærme et opladet legeme til hætten. Hvis legemet f.eks. er positivt elektrisk tiltrækkes der negativ elektricitet til hætten og derfor bliver hyldemarvskuglerne positivt opladede, og igen frastøder de hinanden. På den måde kan man måle spændingen i en leydnerflaske uden at foretage nogen ændring af den elektricitetsmængde, der er i flasken.

Cavallos elektroskop er et væsentligt fremskridt i forsøgene på at foretage nøjagtige målinger af elektricitet.

3. Bennets elektroskop

Til venstre ses en tegning, som Abraham Bennet i 1786 lavede af sit elektroskop. Han har erstattet de to hyldemarvskugler med meger tynde strimler af guld. Strimlerne bøjes meget let, og det fremgår af tegningen. Det viste elektroskop afsluttes nemlig for oven af en vandret metalplade, som der ligger en lille bunke kridt på. Når Bennet så puster lidt af kridtet væk dannes der gnidningselektricitet, og det viser sig ved at guldstrimlerne gør udslag, selv om den dannede elektricitetsmængde må være meget lille.

Der er også vist en anden ting, der øger elektroskopets følsomhed. Det er to jordforbundne metalstrimler, der er fastgjort på indersiden af glasset. Når guldstrimlerne bliver opladte dannes der ved tiltrækning elektricitet på de faste strimler, og det øger udsvingets størrelse. Selv om det ikke er på tegningen gætter, jeg på at Bennet, har haft en skala anbragt bag guldstrimlerne

4. Coulombs snovægt overgik de tidligere elektroskoper meget i præcision. Det kan du læse om i vores omtale af Coulomb, der er link for oven.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.