Forside Søgning Liste

Newtons kreativitet og sind

Isaac Newton

1642 - 1727

Af Else Høyrup

Hovedgrunden til, at Newton er interessant for videnskabshistorikere og andre mennesker, er selvfølgelig hans brillante fysik og matematik. Han var også optaget af en lang række andre ting, men det er på matematik- og fysikområdet, at hans geni viste sig. Det er også meget værdifuldt for forskerne, at kilderne af/om ham er så umådelig righoldige.

Men at Newton var et "geni" kan ikke friholde ham for, at han personligt blev ond mod sine "fjender" som gammel. Da han mistede sin egen kreativitet efter hovedværket Principia fra 1687, rejste han til London og fik magtfulde stillinger som direktør for Den Kongelige Engelske Mønt (Master of the Royal Mint) og som præsident for Royal Society. Der skete et markant skift i hans personlighed, efter at han kom til London og pludselig fik al den magt, som nok steg ham til hovedet.

Som ung og yngre i tiden på Cambridge Universitet fungerede han nærmest som autist, uden at jeg mener, at vi skal sætte skråsikre diagnoser på en person, der døde i 1727. Han hadede forstyrrelser, og han hadede at skulle konfronteres med den omgivende verden. Altså mens han var ung, og hans talenter ikke var væk pga. alder.

Hans kreativitet var i ungdomsårene så voldsom, at det er meget forklarligt, at han ønskede at arbejde i fred og ro. Han havde også mange emner på programmet: Matematik, optik, mekanik (himlens og jordens), alkymi/kemi og teologi. Hans arbejdsstil var manisk, han fik ikke sovet eller spist etc. Når han fandt på noget nyt, blev han helt euforisk.

Mht. til hans autisme i ungdomsårene, så kan den også hænge sammen med, at han selv på Cambridge Universitet ikke kunne finde nogen samtalepartnere. De andre var ikke interesseret i naturvidenskab, og de var ikke på hans niveau intellektuelt. Han havde faktisk kun sin værelseskammerat, som han udnyttede som sin assistent.

Med det liv er det nok ikke så underligt, at han brød sammen engang imellem. Vi kender i dag til to sammenbrud: Et lille og et stort. Det store må vi nok i dag klassificere som en psykose, hvor han skrev mærkelige og anklagende breve til alle mulige, selv sin bedste ven, filosoffen John Locke. Lockes format viste sig ved, at han tålmodigt ventede på, at Newton blev rask.

Men i ungdomsårene virker det også, som om han generelt led meget af angst i kommunikationen med omverdenen. Det var en hovedgrund til, at han næsten ikke orkede publicere noget. Han fik kolde fødder allerede efter sin første artikel om optik fra 1672, hvor hans revolutionerende opdagelser ang. lys og farver førte til en bitter strid med bl.a. Hooke, som blev en "livsfjende" for Newton.

Man må huske på, at det at være et "geni" ikke nødvendigvis er nemt og behageligt. Alle de ting, Newton hittede på, var så revolutionerende, at det kom helt bag på folk. Lægger man oven i det, at Newtons resultater ikke kom ned fra himlen, men tværtimod krævede den yderste koncentration, så begynder man at forstå noget af personen Newton.

Newton døde som 84-årig i 1727. ___________________________________________________________________________________________

Denne lille artikel er skrevet af den ene forfatter til hjemmesiden fysikhistorie.dk, Else Høyrup, som opsummering af mange års Newton-studier. Den bygger på den store, autoritative biografi om Newton:

Richard S. Westfall: Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge University Press. 1. udg. 1980. 908 sider. Denne bog analyserer især Newton som fysiker, astronom og matematiker, hvilket netop er vores hjemmesides interesser. Men den giver også et detaljeret indblik i hans kreativitet og hans sind ved hjælp af mange citater, både fra manuskripter og breve. Hver gang med præcise kildeangivelser til de samlede værker og den samlede korrespondance.

Vi har også skrevet om Newton mange andre steder på vores hjemmeside. Her vil jeg specielt henvise dem, der interesserer sig for Newtons personlighed til tre andre indførsler på hjemmesiden:

1704: Newtons personlighed. (En stor artikel af Else Høyrup med en stor, kommenteret litteraturliste i det grønne link)
1704: Newtons krise. (En artikel af Else Høyrup om en ret ukendt side af Newton)
1694: Newtons fjender. (Newton fik og skabte sig mange fjender, bl.a. Leibniz)

Mht. Newtons resultater i fysik, astronomi og matematik, så har vi (især Frank) også skrevet mange artikler på hjemmesiden om dem. Hvis du vil se dem, så benyt søgefunktionen for oven på denne side.