Forside Søgning Liste

Oplysningstiden i Danmark og Norge (- som dengang var en del af Danmark)

Ludvig Holberg 1684 - 1754

Ludvig Holberg var født i Bergen som søn af en oberstløjtnant og dennes hustru Karen Lem. Faren var bondefødt. Holberg var ikke kun komediedigter, han skrev om mange andre emner, og både i litterær og faglig sammenhæng. Han blev uddannet som Præst i København, og han arbejdede i et årstid som huslærer hos nogle præster, og blev derved overbevist om, at han hverken ville være lærer eller præst. Han blev i stedet universitetsansat forfatter, der gengav oplysningstidens tanker. Dem mødte han specielt under et ophold i Frankrig og Italien, hvor han kom til at dele det synspunkt (af Pierre Bayle), at den almægtige Gud er ansvarlig for alt det onde i verden. Holberg fulgte med i den voksende bibelkritik og indførte mange af den tidlige oplysningstids tanker i Danmark-Norge. Han foruroliges ikke af det heliocentriske verdensbillede og han skriver i en af sine epistler "de hellige Bøger ere ikke skrevne for at oplyse Mennesker udi Astronomie, men for at veyvise dem udi Saligheds Sager." Han forholder sig kritisk til forestillingen om arvesynden og nærer tillid til menneskets frie vilje.

Det fortælles, at da Holberg mødte en af de første eskimoer, der kom til Danmark, stillede eskimoen ham følgende spørgsmål: "Hvis jeres Gud er den sande, hvorfor har han så ikke fortalt os det?" Bemærkningen illustrer Holbergs mening, nemlig at fornuften må styre vores syn på verden.

Også i komedierne træder Holbergs fornuftbestemte synspunkter frem. F.eks. udtrykker replikken "Folk siger, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor han drikker" mistillid til den behandling, samfundet giver de svagtstillede. Og i "Den Politiske Kandestøber" giver han udtryk for ønsket om, at samfundes ledere skal vælges blandt dem, der er dygtigst til det; - det er vist ikke demokrati, han tænker på!

Frederik Christian Eilschov (1725 - 1750) var fynbo, men som voksen levede han på Borchs kollegium i København. Eilschov skrev allerede som 17 - årig en lærebog i logik og i 1748 kom værket "Philosophiske Breve over adskillige nyttige og vigtige Ting". I den bog skrev han bl.a. at mennesker skal behandle dyrene godt fordi de både har fornuft og sprog. I 1750, det år han døde, udgav han "Fruentimmer-Philosophie", hvor han argumenterede for, at kvinder skulle have adgang til megen lærdom, som de på den tid ikke havde adgang til.

Hvad angår kønnenes ligestilling mener Eilskov, at da de åndelige evner er ens hos de to køn, er der intet i vejen for i det væsentlige at opdrage dem ens, også inden for videnskaben. Eilskov ville langt foretrække at se en kvinde med et venligt og indtagende væsen på en akademisk lærestol (-et af Eilskovs nye ord) frem for "en bleg Mand med forlæste Øjne og Parykken på det ene Øre".

Eilschov opfattede Holberg som sit store forbillede. Ikke desto mindre var Eilskovs bøger meget mere læsevenlige ednd Holbergs. Det skyldtes bl.a. at Eilschov indførte en lang række nye danske ord som erstatning for de de latinske, som var uforståelige for almindelige mennesker. F.eks er det Eilschov, der har fundet på ordene sindsbevægelse og sandsynlighed. (En sådan aktivitet tog H.C.Ørsted op igen et lille århundrede senere.) Resultatet var, at Eilschovs sidste skrifter blev ivrigt læst, og at han herved førte oplysningstidens tanker ud i det danske samfund. Eilskov opfattede sig som Holbergs arvtager, og det levende sprog, han skrev i, gjorde ham til en ledende person i udbredelsen af oplysningstidens ideer i Danmark.

Her boede Eilschov hele sit korte, voksne liv.

Peter Andreas Heiberg 1684 - 1754

Peter Andreas Heiberg I årene efter 1785 boede Heiberg i København og udviklede sig til kritiker af den enevældige samfundsform, og han blev indviklet i adskillige retssager. Han kritiserede bl.a. det tysksprogede hof, adelen og det af Struense indførte tallotteri, der var kamufleret beskatning. Et skuespil af Heiberg blev forbudt fordi det satiriserede over den tyske dominans i officerskorpset. Heiberg blev mere og mere upopulær i de herskende kredse. Og da han offenliggjorde det berømte digt Ordener hænger man paa Idioter, Stjærner og Baand man kun Adelen gier, men om de Mallinger, Suhmer og Rother man ej et Ord i Aviserne ser. Dog, har man Hjærne, kan man jo gjærne undvære Orden og Stjærne

fik han en bøde på 150 rigsdaler og han blev udvist af Danmark i 1799. Han bosatte sig i Frankrig og han vendte aldrig tilbage til Danmark. Han efterlod kone og børn i Danmark, og et af børnene var den kendte forfatter Johan Ludvig Heiberg, "Elverhøj".

Struensee var en tysk læge; han arbejdede i Altona, der dengang var en af Danmarks største byer. I byen var der stor tilslutning til oplysningstidens ideer, og dem tilsluttede Struensee sig. I 1768 var kongen, Christian 7. på rejse gennem Altona, og der fik han kontakt med Struensee. Christian den 7. var psykisk ustabil, han led af skizofreni, og hans situation forværredes af den uforstående behandling han fik af sine omgivelser. Struensee derimod behandlede ham venligt og indsigsfuldt og opnåede at kongen opførte sig meget bedre. Det lagde hoffet mærke til, og Struensee blev derfor kongens livlæge. Resultatet var at Struensee fik magt over den danske stat og indførte en stor del af oplysningstidens ideer i Danmark, til stor utilfredshed for de gamle magthavere.

Struensee 1737 - 1772

Blandt de initiativer Struensee tog var afskedigelse af de gamle ministre. Til gengæld tog han selv retten til at udarbejde nye love. De nye love skulle underskrives af kongen, men ham havde Struensee fuldstændig magt over. Blandt de ting, Struensee indførte i årene 1770 og 1771 var følgende:

• Bureaukratiet blev forenklet.
• Der kom en hoveriforordning, der fastsatte, hvor meget hoveri godsejerne måtte kræve af deres bønder.
• Der indførtes pressefrihed.
• Retsvæsnet må ikke benytte tortur.
• Afskaffelse af hævdvundne privilegier
• Udskiftning af uduelige adelige med borgerlige ansat efter fortjeneste.
• Dødsdommen for tyveri afskaffedes.
• Bøder for graviditet udenfor ægteskabet afskaffedes.
• Den juridiske forskel mellem ægteskabeligt avlede og udenomsægteskabelige børn afskaffes. Formålet var således at sikre børnene en uddannelse og beskæftigelse, så de kunne blive et gode for staten i stedet for en byrde.
• Monopoler fjernedes og importforbud ophævedes. Det havde været politiets opgave at lede efter smuglervarer, men med de nye forordninger blev dette arbejde overflødigt. Tilladelse til husransagelser blev derfor frataget politiet.
• I 1771 gennemførtes en forordning om, at alle huse i de større danske byer skulle forsynes med påmalede gadenumre.[20]
• Der oprettedes et tallotteri, hvis overskud indgik i statskassen .
• Den 2. maj 1771 skrev Struensee til Universitetet og fremhævede at der fremover ikke skulle tages hensyn til religionen ved ansøgninger om doktorgraden. Religionen og fagligheden skulle være to adskilte størrelser.
• Censur ophævedes og fuld trykkefrihed indførtes.

Alt dette, og meget mere indførte Struensee i årene 1770 og 1771. Det havde den konsekvens, at der opstod et voldsomt had mod ham i tidens overklasse. Det gjorde ondt værre, at han indledte et kæresteforhold til den unge dronning Caroline Mathilde, et kæresteforhold der resulterede i datteren Louise Augusta. Ingen var i tvivl om, at Struensee var far til prinsessen, selvom Christian 7. officielt vedkendte sig faderskabet. Post Mortem (efter døden) hævnede Struensee sig ved at Louise Augusta senere blev mor til Caroline Amalie, der gennem sit ægteskab med Christian 8. endte som dronning af Danmark.

Blandt de gode gerninger, Struensee gjorde var at han inokulerede (vaccinerede) den unge kronprins mod kopper. Det virkede efter hensigten.

En stor del af de ændringer i statens styrelse, som Struensee indførte, var i overensstemmelse med oplysningstidens ideer i de vesteuropæiske lande. Ikke desto mindre skabte Struensee i overklassen et så stort had mod sig selv, at hans handlinger straffedes med en dødsstraf der eksekveredes i april 1772:

Efterfølgende blev de fleste af Struenses lovændringer annuleret, og først på længere sigt vandt oplysningstidens ideer indpas i Danmark.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.