Newtons arbejde med Lysets natur
Portræt af NewtonI sit arbejde med fysik var Newton meget forsigtig med ikke at påstå noget, med mindre han havde meget gode argumenter for, at det var sandt. Et eksempel er hans arbejde med tyngdeloven. Han troede på, at det var den samme lov, der bestemte Månens bane om Jorden og faldet af det berømte æble, som faldt ned fra træet i hans have. Under arbejdet kunne han ikke få tallene til at stemme, og han tøvede derfor med offentliggørelsen. Det viste sig så, at tidens værdi af Jordens radius var for unøjagtig. Men så kom der en ny måling af Jordens radius, og med den passede tallene, og Newton kunne bekendtgøre tyngdeloven! Tidligt i sin karriere havde Newton givet vigtige bidrag til vores viden om lys. Han opdagede, at når man sendte en hvid lysstråle ind i et prisme, så blev lyset spaltet i regnbuens farver, og som konsekvens anbefalede han brug af et hulspejl i stedet for en linse i en kikkert. Som ung afstod han fra at offentliggøre spekulationer om lysets natur. Men da han blev ældre og berømt, lagde andre i England pres på ham. De mente at deres berømte landsmand også skulle udtale sig om lysets natur. Og nødtvungent gjorde Newton som ønsket. I vores Mere fortæller vi om resultatet. Det interessante er, at Newton gjorde en antagelse, som senere viste sig at være forkert. Men at han ved hjælp af den antagelse kunne udlede noget sandt, nemlig Snells brydningslov. Ikke desto mindre var Newton nok noget loren ved sin teori, hvis detaljer var unaturlige. Offentliggørelsen viste sig at være skadelig for fysikkens udvikling i England. Dér fastholdt man nemlig Newtons teori om at lys er en bevægelse af partikler, mens man andre steder i Europa var blevet klar over, at lys er en bølgebevægelse. Newton var hele livet mest tilhænger af partikelteorien, men han udtaler sig først offentligt med stor støtte for denne teori i Opticks, 1704. Imidlertid går han aldrig helhjertet ind for partikelteorien! Han var forsigtig og kunne se både partikelteoriens og bølgeteoriens fortrin og mangler. Indtil 1704 kalder han partikelteorien "a matter of speculation". Endelig i Opticks i 1704 ophøjer han teoriens status, men helt 100% overbevist er han ikke. Jeg har fundet ud af følgende omkring Newtons kreative væsen: Han havde en speciel arbejdmetode, der fx viste sig i Opticks ved, at han inddrog en række såkaldte Queries, hvad der bedst kan oversættes som formodninger. Dvs. det var ting, der sikkert var rigtige, men hvor Newton alligevel havde en lille tvivl. Så vidt jeg kan forstå i dag, kom hans offentlige støtte til partikelteorien kun som en Query i Opticks, 1704. Den autoritative biografi om Newton, både personligt og fagligt er: Richard S. Westfall: Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge University Press. 1. udg. 1980. Her kan man hente alt stof om Newton.
|
Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet. |