Forside Søgning Liste

Émilie du Chatelet
(1706-1749)

Baggrunden

Emilie du Chatelet var en fransk adelskvinde med en rig og indflydelsesrig familie (både hendes biologiske familie og hendes ægtemand og hans familie). Samtidig var det en familie, der var meget tolerant over for den viljestærke Emilie, som ud over et fuldt liv som kvinde ønskede at arbejde intellektuelt på højeste niveau, med datidens målestok. Efternavnet Chatelet fik hun efter sit ægteskab, og det stavedes oprindeligt Chastellet. Ægteskabet var arrangeret, dvs. det var ikke et kærlighedsægteskab. Men efter at hun og ægtemanden i nogle år havde levet sammen og produceret de nødvendige børn, besluttede de sig for at leve hver deres liv. Det sjove er imidlertid, at de hele livet var gode venner. På billedet ser man hende som adelsdame. Det er malet få år inden hendes død i 1749.

Uddannelsen

Pga. madame du Chatelet' særlige situation var hun i stand til at få en glimrende privatundervisning i fysik, matematik og filosofi af de bedste lærere. Hendes far havde været vældig stolt at hende og havde også ladet hende lære flere forskellige sprog, bl.a. latin, som var datidens internationale sprog blandt de lærde. Selv Tycho Brahes lærde lillesøster, Sophie, havde ikke fået lov af forældrene til at lære latin. At du Chatelet var brændende optaget af det sidste nye inden for specielt fysik og matematik var også i det hele taget usædvanligt selv for lærde kvinder. På billedet får man et godt indtryk af hendes flid i studeringer.

Forholdet til Voltaire

Pga. du Chatelet's frihed kunne hun i de sidste 15 år af sit korte liv leve sammen med en af den franske oplysningstids største filosoffer og samfundskritikere, Voltaire (1694-1778). De dannede en utrolig stærk alliance, både privat og intellektuelt i alle 15 år, og det blev deres lykkeligste tid. Men Voltaire var en skarp kritiker af enevælden, og da han var en meget satirisk person, havde han tit været på flugt. Det var også grunden til, at parret en stor del af tiden boede på hendes slot Cirey i det nordøstlige Frankrig. På billedet ser man nederst Voltaire arbejde på sit værk om Newtons filosofi. Øverst på en sky sidder Newton. Han sender med en lysstråle vigtige meddelelser til Madame du Chatelet, og hun sender med et spejl meddelelserne videre ned til Voltaire.

Det hårde liv

Du Chatelet var en meget kompleks kvinde med stærke passioner. På den ene side var hun en kvinde, der elskede det højere selskabsliv. Halvdelen af tiden. Den anden side af hende var som sagt hendes passion for især fysik og matematik. Hun arbejdede hårdt, så hårdt, at hun tit kun fik sovet nogle få timer i døgnet. Det var en af grundene til, at hun opholdt sig på Cirey slottet, for her kunne hun og Voltaire arbejde i fred. Hun døde i barselsseng efter en sen graviditet (hun var 42). Barnefaderen var en ung digter og officer. På billedet ser man slottet Cirey. Mon ikke det er hende, der ankommer til hest, og efter hende Voltaire.

Fysiske og matematiske resultater

1. Oversættelse af Newtons hovedværk Principia fra latin til fransk, inklusive selvstændige kommentarer: Pricipes mathematiques de la philosophie maturelle. En ufuldstændig udgave udkom i 1756, 7 år efter du Chatelets død. Den fuldstændige udgave udkom i 1759 med et forord af Voltaire. 1759-udgaven udkom i reprint i 1966 og 1990. Hun arbejdede dag og nat for at blive færdig med oversættelsen inden fødslen, fordi hun forudså, at hun ikke ville kunne overleve en så sen fødsel. Af mystiske grunde stod Newton ikke som forfatter på titelbladet, men hende selv. Det kan hænge sammen med, at hun ikke nåede nok korrekturlæsning. Men hendes selvtillid manglede ikke noget, så de franske verber, hun skrev, havde endelser i hunkøn. På den anden side vidste alle i den lærde verden jo, at det drejede sig om Newtons værk.

   - Hun havde også selv efterprøvet alle Newtons matematiske beregninger. At oversætte Newtons værk, ja, blot at forstå det, overgik mange menneskers forstand, fordi han med vilje skrev uforståeligt, fordi han var bange for inkompetente kritikere. Selv Voltaire, der selv skrev om Newton, forstod ham ikke fagligt, fordi han ikke var fysiker eller matematiker. Også i dag er det svært at læse Newton. Op til i dag er du Chatelet's oversættelse stadig standardoversættelsen til fransk.
2. Værket Institutions de Physique fra 1740. I datidens fysiske og matematiske verden var der i slutningen af 1600-tallet og første halvdel af 1700-tallet store skænderier mellem englændere, som fulgte Newton, og forskere fra det europæiske fastland, som fulgte den tyske matematiker, fysiker og filosof, Leibniz. Du Chatelet blev en af de få brobyggere, idet hun både interesserede sig for Newton (som man kan se af hendes oversættelse af Principia) og for Leibniz (se nedenfor). Resultatet blev bogen Institutions de Physique fra 1740, hvor hun også refererer til nye forskningsresultater.
3. Et af de nye forskningsresultater, som hun senere refererer i ovenstående værk, handler om begrebet Vis Viva, som betyder "levende" eller "bevægende" kraft. Det var et noget uklart begreb, men det blev en forløber for det meget vigtige fysiske begreb energi, specielt bevægelsesenergi (kinetisk energi). Leibniz mente allerede i slutningen af 1600-tallet, at den bedste definition af det var en størrelse, der var proportional med produktet af m (massen) med hastigheden v i anden potens. Du Chatelet delte Leibniz mening, og hun kunne jo sin Leibniz og sin Newton på fingrene. På grund af sin status fagligt og socialt var du Chatelet i kontakt med de ledende fysikere og matematikere. Det betød bl.a., at da den hollandske fysiker, Willem 's Gravesande omkring 1722 udførte et snedigt eksperiment vedrørende vis viva, sendte han senere sine resultater til du Chatelet. Hun gentog forsøget og fik samme resultat som ham. Forsøget bestod i at lade messingkugler falde ned i en bakke med ler fra forskellige højder. Dernæst målte de, hvor dybt kuglerne sank ned i leret. Ved hjælp af Galileis faldlove regnede de hastighederne ved de forskellige højder ud, og så prøvede de at finde en matematisk sammenhæng. Deres resultater understøttede Leibniz' "produktet af massen m og hastigheden v i anden potens".

   Du Chatelet skrev om disse ting i det ovenfor nævnte værk Institutions de Physique fra 1740. Hun var således en af foregangspersonerne mht. en forståelse af det vigtig begreb energi. At begrebet energi startede som et uldent begreb er ikke mærkeligt, da de fleste væsentlige fysikbegreber var længe undervejs

Eksperimentet

De to forfattere til denne hjemmeside syntes, at det var et sjovt forsøg, og da vi ikke har haft adgang til måleresultaterne fra det oprindelige forsøg, har vi forsøgt at gentage forsøget.

I vores faglige artikel skriver vi både mere om forsøget og lidt mere om hele diskussionen af energi og det, der kaldes bevægelsesmængde eller impuls. Vores faglige artikel finder du ved at gå op for oven i denne biografi og klikke på linket Liste, og derefter på det blå link, Mere.