| Forside Søgning Liste |  |
Den industrielle revolution
Indledning
Omkring midten af 1700-tallet startede den vigtige historiske epoke, som man kalder den industrielle revolution. Den begyndte i Storbritannien, og den første periode varede ca. 100 år. I anden halvdel af 1800-tallet kom den periode, man kalder den anden industrielle revolution, som også omfattede de andre vesteuropæiske lande og USA.
Dampmaskinen
Når vi skriver om den industrielle revolution her på vores hjemmeside om fysikkens historie, så er det, fordi den teknologiske udvikling, netop i Storbritannien og netop på denne tid, omfattede store fremskridt mht. til fysisk-teknisk udvikling i form af maskiner, som revolutionerede samfundet. Det handler først og fremmest om udviklingen af dampmaskinen. Den blev udviklet af mænd som Thomas Savery, Thomas Newcomen og James Watt.
 Thomas Savery |  Der findes intet portræt af Newcomen |  James Watt |
De første dampmaskiner var udviklet til at pumpe vand op af miner, og derfor var det tilstrækkeligt, at de kunne foretage en op- og nedadgående bevægelse. Vand i miner var et kæmpeproblem, både socialt og økonomisk. Mange minearbejdere døde. Opfinderen af den første velfungerende dampmaskine (damppumpe), Thomas Savery, kaldte derfor sin maskine ”The Miner’s Friend”. For mineejerne var vandet også et stort problem af økonomiske grunde pga. miner, der måtte nedlægges, fordi vandet ikke kunne pumpes op. Tidligere havde man bl.a. brugt dyr som trækkraft til at pumpe vand op, men dampmaskinerne var meget mere effektive. Men de var store og klodsede.
 Matthew Boulton |
Næste trin i udviklingen var konstruktionen af dampmaskiner, der kunne transformere den lineære bevægelse til en roterende bevægelse, som kunne bruges til at drive andre maskiner, fx tekstilmaskiner. Det var primært James Watt (1736-1819) og hans forretningspartner Matthew Boulton (1728-1809), som førte an i denne udvikling. Til denne transformation havde de haft brug for krumtappen, men den havde en anden opfinder taget patent på, så Watt udviklede en anden løsning, som han og Boulton så tog patent på. Patenter gjorde det på den ene side rentabelt at investere i en teknologisk udvikling, hvilket var positivt, men de kunne på den anden side hæmme udviklingen af forbedrede maskiner og teknologier. At der var taget patent på krumtappen virker også noget grotesk, da krumtappen allerede tidligere var blevet brugt i møller. |
Vi skriver meget mere om dampmaskiner andre steder på denne hjemmeside, og vi har bl.a. lavet to animationer, der viser, hvordan Newcomens og Watts dampmaskiner virkede. Dampmaskiner blev også brugt som energikilde, og det gjorde dem ekstra vigtige. Senere blev dampmaskiner også brugt ved transport, dels på landjorden (jernbaner) og dels til søs (dampskibe). |
Billedet viser Boultons og Watts fabrik Soho i Soho, Birmingham.
Som man kan se, er det ikke småting, det drejer sig om.
Andre faktorer
Det var imidlertid ikke bare dampmaskinerne, der revolutionerede det britiske og siden de andre vestlige samfund. Der var en lang række faktorer, som spillede sammen. Nogle drejede sig om andre tekniske opfindelser, nogle drejede sig om nye produktionsmetoder, og nogle drejede sig om nye arbejdsmåder og udnyttelse af arbejdsstyrken.
Kapital og bankvæsen blev også en vigtig faktor, og det blev starten på den (industri)kapitalistiske æra. Den teknologiske udvikling krævede meget kapital, som Storbritannien havde mere af end de andre vestlige lande. Til dels pga. kolonierne, til dels pga. slavehandelen mellem Afrika og Amerika.
Den britiske landbrugsrevolution
En af forudsætningerne for den industrielle revolution var den såkaldte britiske landbrugsrevolution. Tidligere havde en stor del af jorden været ejet af bønderne i fællesskab, de såkaldte fælleder, der bl.a. blev brugt til græsning. Men det havde betydet en ineffektiv udnyttelse af jorden, og på et tidspunkt (omkring 1750) stjal de rige bønder og godsejere fællesjorden ved hjælp af en såkaldt indhegning. De omlagde landbrugsproduktionen ved hjælp af systematisk sædskifte mellem de forskellige afgrøder og indførte også andre afgrøder end korn, fx kløver og bælgfrugter. Nu kunne man fodre et langt større husdyrhold. Alt i alt betød omlægningerne en voldsom forøgelse af landbrugsproduktionen med et mindre forbrug af arbejdskraft. Det betød på den ene side, at der kom flere fødevarer på markedet, hvad der fik Storbritanniens befolkning til at vokse. På den anden side kom en stor del af de fattige bønder nær sultegrænsen og blev derved tvunget til at søge arbejde i minerne (bl.a. kulminerne) og i de fremspirende fabrikker i byerne. Man kan tænke på vendingen ”sultens slavehær”.
Tekstilfabrikation
 Tekstilfabrik med børnearbejdere. |
En vigtig del af den industrielle revolution udgjordes af fabrikkerne, specielt tekstilfabrikkerne. Tidligere havde man bearbejdet uld og bomuld i hjemmet, men nu opfandt man en lang række tekstilmaskiner og tekstilteknikker. Det krævede kapital, og den var tilgængelig i Storbritannien på den tid. Det førte gradvis til, at produktionen gik fra hjemmene til fabrikkerne. Efter James Watts opfindelse af en ny type dampmaskine, som kunne udføre roterende bevægelser, kunne dampmaskiner nu bruges til at drive tekstilmaskinerne. Man kunne også anlægge fabrikker på steder, hvor der ikke var vandkraft til stede. Af tekniske grunde havde man i Storbritannien tidligere satset mest på uld, mens man havde importeret bomuld og bomuldsprodukter fra Indien, som dengang var en britisk koloni. Siden blev Storbritannien førende inden for bomuldsfremstilling. En indisk historiker har sagt: Kapitalen i Indien gik ikke til indiske produkter, den finansierede i stedet de britiske produkter. |
Kritik
De britiske tekstilfabrikker brugte arbejdsdeling og kunne lave massefabrikation, hvad der gjorde vareudbuddet større og varerne billigere. Men de fattige i landet var tvunget til at arbejde på kapitalens præmisser, hvad der betød elendige leveforhold og boligforhold, og både stor arbejdsløshed og frygtelige arbejdsforhold for dem, der arbejdede.
| Både i minerne og på fabrikkerne blev der brugt børnearbejdere helt ned til 5 år. På fabrikkerne blev børnene tvunget til at arbejde 12-16 timer om dagen og tjene så lidt som 4 shillings om ugen. Når de faldt i søvn, blev de tortureret, og stak de af, blev de fanget ind igen, og det hele startede forfra. Selvsagt skete der også mange ulykker under disse vilkår, og mange børn blev lemlæstede eller døde. |  En kvinde og to børn skubber en vogn med kul nede i en mine |
I minerne, herunder kulminerne, benyttede man også børnearbejdere helt ned til 5 år. De kunne nemmere krybe i de trange minegange. Her var arbejdsdagen også helt urimelig lang, og jobbet var sundhedsskadeligt og livsfarligt, bl.a. på grund af hyppige eksplosioner i minerne. De akavede arbejdsstillinger betød desuden permanent forkrøbling.
Det var den dystre baggrund for bl.a. Karl Marx´ (1818-1883) analyse af proletariatet og for mange af Charles Dickens’ (1812-1870) berømte romaner.
Oprør
 Ludditter i gang med at smadre maskiner på en tekstilfabrik |
Mange steder følte de fattige sig truet på levebrødet, både bønderne, minearbejderne og tekstilarbejderne. De traditionelle håndværkere opfattede maskinerne som hovedfjenden, og der opstod en bevægelse for at ødelægge dem. Deltagerne hed ludditter (på dansk maskinstormere) efter en sagnskikkelse, Ned Ludd. De mente, at det var maskinerne, som skabte arbejdsløshed og social nød, og derfor ødelagde de nogle af maskinerne og fabrikkerne. Men overklassen og regeringen stoppede brutalt bevægelsen ved at henrette 17 ludditter i 1813. |
Reformer
|
At man godt kunne være fabriksejer og et anstændigt menneske på en gang blev bevist af Robert Owen . Han blev som 19-årig direktør for et bomuldsspinderi, og han blev tidligt velhavende. I år 1800 oprettede han en mønsterfabrik med ordentlige forhold for arbejderne, og siden forsøgte han at få indflydelsesrige kredse til at bakke op om hans ideer om kooperativer, men der var meget modstand. Han var også en stor skribent, og han blev en af de første såkaldte utopiske socialister. I løbet af 1800-tallet kom der lidt gang i reformer, der regulerede arbejdsforholdene for især børnearbejdere. Der blev også lovgivet om tvungen elementær undervisning, men først fra 1880. (Danmark 1814). Alt dette var arbejdsgiverne i Storbritannien i starten meget modstandere af. Men efter indførelsen af tvungen skolegang opdagede arbejdsgiverne, at børnearbejdere, der kunne læse og regne var en fordel for arbejdsgiverne, fordi børnene blev en mere kvalificeret arbejdskraft. |
 Statue af Robert Owen |
Danmark
| Også i Danmark fandt der en udvikling sted, påvirket af den industrielle revolution i England. I Horsens findes Danmarks Industrimuseum. Her opbevares der mange maskiner, helt tilbage til 1700 - tallet. På billedet viser vi et skoværksted fra 1700 - tallets Horsens. En dampmaskine, der stod i et andet lokale, drev den lange aksel oppe under loftet. Fra den aksel var der remtræk ned til de maskiner, der benyttedes til fremstillingen af træsko. Fra slutningen af 1700 - tallet må der have været en voksende import af kul til Danmark. |  Skoværksted fra Horsens |
Afslutning
På langt sigt blev den industrielle revolution en meget positiv samfundsfaktor i de vestlige lande, men i datiden og i nutidens ulande måtte arbejderne/de fattige betale en uhyggelig høj pris, sådan som disse samfund har fungeret.
Kilder
Kilder til denne artikel om den industrielle revolution kan man finde ved at gå op øverst her i vores artikel og klikke på Liste. Derved får man adgang til listeindførslen under 1760 om emnet med en liste over referencer i det grønne link Ref.
| Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet. |