Forside Søgning Liste

Mere om elektricitetens tidlige historie.

Det tidlige studium af elektricitet startede i slutningen af 1500-tallet med Gilberts undersøgelser. Derefter lå området stille hen indtil von Guerickes planlagt opsigtsvækkende eksperimenter i 1660-erne. Der var på det tidspunkt kun tale om gnidningselektricitet, "statisk elektricitet". Man vidste ikke, at der er to slags elektricitet, og begrebet elektrisk strøm kendte man ikke. Den begrænsede viden illustreres godt af et forsøg som Newton viste i Royal Society. Forsøgsapparatet er en ring af træ, der ligger på en træplade samt en glasplade, der ligger oven på ringen. Inde i ringen er der under glaspladen lagt nogle små lette stykker papir. Animationen nedenfor viser hvad der sker, når man gnider glaspladen, så den bliver elektrisk:

Ved sin fremlæggelse af forsøget i Royal Society gjorde Newton intet forsøg på at forklare fænomenet. Forklaringen blev først givet af Dufay i 1735. I dag ved alle jo meget om elektricitet, så mon ikke læseren kan løse følgende

Opgave 7 Forklar fænomenet på animationen

Omkring år 1700 blev man bedre og bedre til at frembringe statisk elektricitet. F.eks. lykkedes det lige omkring år 1700 den engelske fysiker Wall et gøre et stykke rav så elektrisk, at der kunne springe en gnist over på hans finger fra ravet. Da gnisten var ledsaget af et knald sammenlignede Wall, som den første, gnidningselektricitet med lyn og torden.

Vi afslutter denne korte omtale af elektricitetens tidlige historie med en omtale af en elektricermaskine. Den blev konstrueret af Francis Hauksbee (1666–1713) og beskrevet i hans bog "Physico-Mechanical Experiments on Various Subjects" fra 1709. Vi viser maskinen på billedet til højre. Hauksbee var omkring år 1700 konservator ved Royal Societys fysiske samling, og han skrev mange artikler i selskabets tidsskrift. Billedet viser, at man med elektricermaskinen kan sætte en hul glaskugle i hurtig rotation. Glaskuglen var lufttom, og der var en lille smule kviksølv inde i den. Ved at gnide på kuglen opladede han den elektrisk. Han standsede så rotationen og lagde hånden på kuglen. Der opstod så et lys i kuglen, der var så kraftigt, at man kunne læse ved det. Det var en iagttagelse, der kaldte på flere eksperimenter. Tiden var ikke moden til egentlige resultater, men Hawksbees eksperiment satte gang i en udvikling, der bl.a. førte til vore dages neonrør.