Forside Søgning Liste

Jesse Ramsdens elektrisermaskine

I fortsættelse af Otto von Guerickes og abbed Nollets elektricermaskiner skete der i løbet af 1700 - tallet en betydningsfuld udvikling af stadig bedre elektricermaskiner. Vi vælger her at beskrive en maskine, der i 1766 blev konstrueret af Jesse Ramsden.

I stedet for den gammeldags kugle er det her en glasskive, som man drejer rundt med et håndtag. Glasskiven bliver gnedet mellem to gnidetøjer, der sidder fast i en solid indfatning lodret over og under omdrejningscentret. Indfatningen er jordforbundet med en kæde. Det lille område inde i midten af glasskiven, som ikke gnides, er ferniseret, for at undgå at glasset kan lede elektricitet. Når glasset er blevet elektrisk bevæger det sig ind mellem to kvartcirkler af dobbelt stift silketøj. De ses øverst til venstre og nederst til højre på billedet. Formålet med dem er at forhindre elektriciteten i at strømme væk fra glasskiven. Lige efter at en område af glasskiven er kommet fri af silken, passerer det den ene af de to vandrette metalbuer; de bærer spidser, der peger ind mod de to sider af glasskiven. Disse spidser trækker elektricitet væk fra glasskiven og over på spidserne, og derfra strømmer elektriciteten over på de to tykke konduktorer.

På det forreste af den bagerste konduktor sidder der en lille lodret stang med en tynd metalstang og en hyldemarvskugle. Når hyldemarvskuglen bliver elektrisk, bliver den frastødt af det lodrette stang, og udslagets størrelse kan måles på en gradskala. Den metode var den første til måling af elektricitet. Den måler det, vi i dag kalder spænding, men dengang skelnede man vist ikke mellem spænding og ladning. Man sagde dengang, at Ramdes havde indbygget et elektroskop i sin maskine.

Elektricermaskiner af denne type var af afgørende betydning for elektricitetslærens udvikling. De blev brugt af både Franklin og Coulomb. For oven er der link til vores artikel om elektroskopets videre historie.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.