Forside Søgning Liste

Thomas Newcomen
1664 - 1729

Det er ikke let at skrive en biografi af Thomas Newcomen. Det er tydeligt, at man kun har en meget begrænset viden om hans liv. Det er ikke lykkedes for os, at finde et portræt af ham. Heller ikke hans fødselsår er sikkert. Grunden til at man ved så lidt om Newcomen er sandsynligvis at han ikke tilhørte den intellektuelle overklasse. Han var sælger og måske fabrikant af redskaber til brug i mineindustrien. Gennem sit arbejde fik han kendskab til mineindustriens vanskeligheder og samtidig fik han kendskab til smede- og metalhåndværk. Og på den baggrund kunne hans kreativitet udfolde sig i de næsten 10 år, hvor han arbejdede på konstruktionen af verdens første dampmaskine.

Han arbejdede sammen med blikkenslager og glasblæser John Calley, men hvordan arbejdet var fordelt mellem dem ved man ikke noget om. Calley døde i 1725.

Man ved meget lidt om Newcomens private liv. Man ved dog at han var aktiv i den lokale babtistkirke. Derimod kender man mange detaljer vedrørende udbredelsen af hans dampmaskine.

Efter 10 års forberedelser, som man vist ikke ved noget om, opstillede Newcomen og Calley den første dampmaskine. Den blev bygget ved Dudley Castle, lige uden for Birmingham i 1712. Før det tidspunkt havde man anvendt hestetrukne pumper, men mineejerne indså hurtigt, at Newcomens maskine var både billigere og mere effektiv. Derfor blev der i årene efter 1712 opstillet dampmaskiner mange steder i England. Newcomen var selv med til at opstille maskiner i Griff ved Coventry i 1714, i Bilston i 1714, i Leeds og Harwarden i Flintshire i 1714/15 og i Whitehaven i 1715. På billedet viser vi en af Newcomens dampmaskiner i et autentisk miljø. Det er store maskiner, der krævede store bygninger. Maskinerne bredte sig hurtigt i England. Ved Newcomens død i 1729 var der i England mere end 75 af hans maskiner i drift. De opstillede dampmaskiner varierede i konstruktionsdetaljer, men i selve princippet holdt Newcomens dampmaskine sig uforandret i omkring 75 år. Langt de fleste dampmaskiner blev brugt i kulminer, men der blev også opstillet dampmaskiner i tin- og kobberminer i Cornwall og i blyminer i Flintshire Næsten alle de opstillede dampmaskiner blev brugt til at pumpe vand op fra miner. Men i 1725 blev der opstillet en dampmaskine af newcomensk type til at pumpe vand op fra Seinen til vandforsyningen i Paris.

I 1700 tallet blev der ialt opstillet mere end 1700 dampmaskiner alene i England. Herudover blev der opstillet enkelte maskiner i Frankrig, Belgien, Spanien, Ungarn og en enkelt ved Dannemora i Sverige. Denne sidste viser vi på billedet nedenfor.

Dampmaskinen ved Dannemora nord for Uppsala blev opstillet i 1727 - 1728. Den skulle pumpe vand op fra en grube med store vandproblemer. Det lykkedes dog ikke og maskinen blev opgivet i 1734. Grunden til, at det ikke virkede i Sverige, selv det var gået godt så mange steder i England, må søges i samfundsforholdene. I England fandtes der spredt ud over landet både miner og en kompetent metalindustri, der kunne vedligeholde dampmaskinerne. Sådan var det ikke i Sverige. Maskinen i Dannemora var den eneste i Skandinavien. Derfor havde man i Dannemora ingen i nærheden, som kunne hjælpe, når der var noget galt. Et kompliceret stykke teknologi kræver, at der i samfundet findes folk med indsigt og værktøj og forstand på at bruge det. Det er et forhold, som tit ikke har været taget i betragtning i moderne ulandshjælp.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.