Forside Søgning Liste

Edmond Halley (Edmund)

1656 - 1742

Edmond Halley var en meget alsidig, engelsk astronom og fysiker, som kom fra en velhavende familie. Hans far støttede sønnens interesser så meget, at han indrettede et laboratorium til ham. Halley studerede ved Oxford Universitet fra 1673-1676; men han forlod universitetet uden at tage sin afsluttende eksamen. Da havde han allerede publiceret videnskabelige afhandlinger om planeternes baner i Royal Societys tidsskrift, Philosophical Transactions. Halley havde en del forskellige job i løbet af sit liv. Han og hans familie havde gode kontakter til den engelske konge (det var i perioden lige efter den engelske borgerkrig), og det gjorde, at Halley fik mulighed for at sejle til den sydlige halvkugle for at foretage observationer af stjernerne dernede, og for at undersøge forskellige geofysiske forhold, såsom misvisningen af kompasser og meteorologi. I 1703 blev han professor i geometri ved Oxford Universitet, og i 1720, da han var 64 år gammel, efterfulgte han astronomen John Flamsteedt som kongelig astronom og direktør for Greenwich Observatoriet. Dette observatorium var blevet grundlagt i 1675 af kong Karl 2. for at hjælpe søfarten ved astronomiske observationer. Halley blev der til sin død i 1742.

Halleys vigtigste bidrag var hans arbejde med kometer. Menneskeheden har nok studeret kometer siden tidernes morgen, og der har været meget overtro knyttet til dem, fordi man ikke forstod hvad de var, og fordi man har været bange for, at de stødte ind i Jorden og skabte katastrofer. Kineserne nedskrev observationer om kometer allerede fra ca. -600. Aristoteles, som arbejdede omkring -350, havde mange forkerte fysiske og astronomiske ideer, bl.a troede han, at kometerne var atmosfæriske uddunstninger, som fandt sted mellem Jorden og Månen. Tycho Brahe, som startede sin astronomiske karriere i 1572, observerede 7 kometer. Han påviste, at kometerne bevæger sig blandt planeterne, langt fjernere end Månen. Han blev altså klar over, at kometerne er himmellegemer, og ikke atmosfæriske fænomener, som Aristoteles havde troet.

Astronomerne bruger selvfølgelig de historiske data, som er blevet samlet ind tidligere. Man fik tidligt mistanke om, at nogle af kometerne "gik igen", og også, at dem, der dukkede op igen flere gange, var periodiske, dvs kom igen med et bestemt tidsinterval. Det var Kepler, der med sine tre love først beskrev planeternes baner matematisk i begyndelsen af 1600-tallet. Siden kom Newton med sin gravitationsteori (læren om tyngdekraften). Newton var 14 år ældre end Halley, og de var meget gode venner, se nedenfor. Halley studerede kometernes baner ud fra, at de var himmellegemer ligesom planeterne, og han beregnede deres baner og viste, at banerne er keglesnit, dvs enten cirkler, ellipser, parabler eller hyperbler. Kun når banen er en cirkel eller en ellipse, kommer kometen tilbage, så vi kan se den fra Jorden igen. Men da kometernes perioder kan være meget langvarige, kan det være svært for astronomerne at bestemme, præcis hvilken type, den relevante komet tilhører.

Halley benyttede Newtons nye teorier og fik bestemt flere kometers baner. I 1705 udgav Halley bogen En Synopsis om Kometernes Astronomi. Blandt de kometer, han beregnede baner for, er den, der siden er blevet kaldt Halleys komet, og som han og Newton og mange andre havde observeret i 1682. Den første kendte observation af denne komet fandt sted i år -240. Den blev også observeret i 1531 og 1607, så Halley bestemte dens periode til 76 år. Han forudsagde så, at den ville komme igen i 1758 og 1835, dvs længe efter hans død. - Og det holdt faktisk stik! Da Jordens bane (Ekliptika) og Halleys komets bane ikke ligger i samme plan, er der ingen fare for sammenstød!

Ellers er Halleys væsentligste bidrag til videnskabernes historie hans betydning for, at Newton fik taget sig sammen og skrevet sit hovedværk Principia. Newton var, ligesom Darwin senere, bange for ballade, og det var ikke uden grund, da Newton lå i prioritetsstrid med andre matematikere og fysikere, og også havde Kirken imod sig somme tider. Newton var også perfektionist. Halley insisterede på, at Newton skulle skrive sine store resultater ned og offentliggøre dem. Newton gik modstræbende med til det, og trykningen af bogen skulle have været betalt af Royal Society; men de havde alligevel ikke råd. Så gik Halley personlig ind og både redigerede og bekostede trykningen af manuskriptet. Newtons Principia udkom i 1687, og den er et af hovedværkerne i fysikkens, astronomiens og matematikkens historie.

Blandt Halleys mange andre fortjenester kan vi nævne følgende: Han konstruerede en dykkerklokke, han udarbejdede dødelighedstabeller for befolkningen i den tysk-polske by Breslau til brug for forsikringsbranchen, som havde brug for den slags statistik. Han udarbejdede stjernetabeller for den sydlige halvkugle, meteorologiske kort, og han arbejdede også med jordmagnetismen. I 1716 foreslog han en metode til bestemmelse af afstanden mellem Solen og Jorden (den såkaldte astronomiske enhed, AE (eng. AU)), se Mere i denne linie om Halley. I 1718 opdagede han som den første, at stjernerne har en såkaldt egenbevægelse, se 1760 Tobias Mayer.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.