En ellipse kan bestemmes ved angivelse af to størrelser: Storaksen af længde 2a er det længste linjestykke, der forbinder to ellipsepunkter og excentriciteten e, der er et tal mellem 0 og 1. Hvis e er tæt ved 0 er ellipsen næsten cirkelformet, og jo tættere e kommer til 1, jo mere fladtrykt er ellipsen. Månebanens excentricitet er 0,055, så månebanen er tæt på at være en cirkel. En ellipse har to brændpunkter, de ligger på storaksen i afstanden ae fra storaksens midtpunkt C. På billedet neden for er det kun vist to små stykker af den orange månebane. Storaksen er AP, hvor P er det punkt, hvor Månen er tættest på den grønne Jord, og A er det punkt, hvor Månen er længst væk.

P kaldes perigæum og A kaldes apogæum. Jorden er i det ene brændpunkt, så den lille afstand mellem Jorden og storaksens midtpunkt er ae. Længderne v_A og v_B er de hastigheder, som Månen har, når den passerer A og P. Af Keplers 2. lov følger at de to blå trekanter har samme areal. Derfor vil JA·v_A =JP·v_B, hvoraf

Lader vi nu ω_A og ω_B betegne vinkelhastighederne for linjen fra Jorden til Månen ved Månens passage af henholdsvis A og P vil

I Rømers model er dette forhold til 1, og den fejl er så betydelig, at den under testen gav fejl i de viste formørkelser.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.