Da Newton startede sine optiske eksperimenter omkring 1665, beskrev han dem i notesbøger. Billedet nedenfor viser beskrivelsen af et af de eksperimenter, hvor Newton iagttog, at en hvid solstråle med cirkulært tværsnit efter passage gennem et prisme frembragte en aflang farvet lysplet på en væg. Til højre har vi serviceret læseren ved at renskrive Newtons noter. De er nok kun tænkt til hans eget brug.

Taking a Prisme (whose angle fbd was about 60gr) into a darke roome into wch ye sun shone only at one little round hole k. And laying it close to ye hole k in such manner yt ye rays , being equally refracted at (n & k), their going in & out of it, cast colours rstv on ye opposite wall. The colours should have been in a round circle were alle ye rays alike refracted. but their forme was oblong terminated at their sides r & s wth streight lines; theire bredth vs being 2 1/3 inches. theire length tv about 7 or eight in- ches, & ye centers of ye red & blew (q & p) being distant about 2 3/4 or 3 inches. The distance of ye wall trsv from ye Prisme being 260 inches.

Newton skriver, at med 260 inches mellem prisme og væg bliver spektret 2 1/3 inches bredt. Det passer fint med, at Solen fylder ½° = 0,01 radian på himlen. Videre skriver han, at spektret er 7 - 8 inches højt, og at afstanden mellem de røde og de blå centre er knap 3 inches. Vi prøver nu at kontrollere disse tal med nutidens viden.

Newton målte afstanden x til 3 inches. Dette svarer til at vinklen v_b - v_r på figuren er 3/260 = 0,012 radianer. Vi bruger nu en formel, som vi beskrev under 1621 linser. Den siger, at når man ikke stiller store krav til nøjagtigheden, er afbøjningen v = (n - 1)p, hvor n er brydningsforholdet, og p er prismets brydende vinkel. Vi kalder nu brydningsforholdene for blåt og rødt lys for n_b og n_r og de tilsvarende afbøjningsvinkler (i radianer) v_b og v_r. Så er det differensen v_b - v_r som Newton har målt. Af formlen følger, at den bliver v_b - v_r = (n_b - n_r) · p. Her er p = 2π/6 ≈ 1, og Newton har altså målt forskellen mellem brydningsforholdene for blåt og rødt lys til 0,012. Denne forskel kan slås op i en moderne tabel over brydningsforhold. Tallet er for tungt kronglas 0,0108, og for let flintglas er det 0,0166. Så Newtons tal virker rimelige.

Hvis du støder på et ord, hvis betydning du ikke kender, så søg på ordet.