FAHRENHEITS BREV OM OLE RØMER

Den 17 april 1729 skrev Fahrenheit et brev til Boerhaave. Brevet var på hollandsk. Her citerer vi i oversættelse den del af brevet, der er relevant i vores sammenhæng:

... Hvad angår måden, hvorpå jeg kom på en forbedret metode til at forbedre termometret, så tjener den venlige nyhed til Deres velærværdige tjeneste, at jeg i året 1708 gennem omgang med den fortræffelige Rømer fra København modtog den første anledning dertil, da jeg en morgen kom til hans hus og fandt, at han havde nogle termometre stående i is, hvilke han derefter placerede i varmt vand, som var varmt som blod, og sidenhen satte han disse to mærker (for henholdsvis kold og varm) på dem alle (glas), hvorefter han føjede halvdelen af den fundne afstand (mellem kold og varm) på under mærket for det sted, hvor der var vand med is, og så blev hele afstanden inddelt i 22½ dele begyndende fra neden med 0, idet han så nåede til 7½ grad ved vandmærket med is, og 22½ grad ved vandmærket, varm som blod, og denne skala har jeg anvendt indtil året 1717, med den eneste forskel, at jeg har inddelt hver grad i fire mindre. Og på denne måde var der to termometre, hvorom professor Wolf udtaler sig i Acta Lipsiensia i året 1714 i august måned. Taget i betragtning, at denne fordeling var besværlig og upraktisk på grund af brøktallene, resolverede jeg, at jeg måtte ændre skalaen, og i stedet for 22½ eller 90 brugte jeg 96, hvilken jeg altid har betjent mig af sidenhen, og som, selv om den var valgt ved et tilfælde, næsten var i overensstemmelse med det termometer, som jeg har set hænge på Observatoriet i Paris. Efter at jeg således havde lagt grunden til forbedring af termometret hos hr. Rømer, begyndte jeg at læse nogle bøger, det handler om barometre og termometre, og da jeg hørte, at der i de franske Memoires de l´Académie des Sciences var meget materiale, lærte jeg mig ved hjælp af en god grammatik og en ordbog det franske sprog, ved hvilke hjælpemidler jeg også på grund af latinen mestrede sproget på kort tid, således at jeg kunne læse og forstå Akademiets skrifter, hvorved meget lys blev kastet på mit arbejde, blandt først og fremmest afhandlinger af Maraldi, de la Hire og Amontons har bidraget meget, i særdeleshed sidstnævnte, som har gjort særlig meget for at give termometre et fodfæste. Englændere, som har skrevet om emnet barometre, har jeg ikke læst, bortset fra Boyles skrifter, for så vidt disse er blevet oversat fra latin; dem fra Akademiet [dvs The Royal Society] er jeg ikke begyndt at læse før end i året 1724, da jeg blev ansat som medlem, og hvor jeg siden den gang har bragt det så vidt, at jeg også kan læse og for største parten forstå deres skrifter. Dette er således i store træk måden, hvorpå jeg er kommet ind på at forbedre, hvilket jeg håber Deres Velærværdighed vil finde behag i.

Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.