Animationer

En animation kan undertiden indeholde en information, som det kan være sværere at forklare uden en animation. Animationen ovenfor er et eksempel på det: Hvis man følger en af de sorte vandpartikler, kan man se, at når partiklen befinder sig i en bølgedal, så bevæger partiklen modsat bølgens retning. Kan det nu stemme med virkeligheden? Du kan kontrollere det, hvis du en sommerdag med blæst står på en badebro og kaster et lille stykke træ i vandet!

Kronologisk liste over de af vores sider, der indeholder en eller flere animationer.
Årstallet er link til den pågældende side:

-550 Denne animation forklarer, hvorfor planeterne set fra Jorden bevæger sig frem og tilbage mellem stjernerne.

-230 Epicykler er en type kurver, der i græsk oldtid blev brugt til at beskrive planeternes baner mellem stjernerne. Denne animation viser en epicykel.

130 Her forklares det på en animation hvordan forholdet mellem Jordens og Mars afstande fra Solen kan findes ved at iagttage den epicykloide, som Mars set fra Jorden synes at bevæge sig på. Længere nede på siden er der en anden animation, der viser hvordan planeterne bevæger sig mellem stjernerne både set fra Jorden og dernæst også set fra Solen.

1330 Denne animation illustrerer et meget tidligt resultat om en bevægelse med konstant acceleration.

1600 På den første animationen her kan man detaljeret se hvordan en bevægelse med konstant acceleration ser ud. Længere nede på siden kan man se hvordan det skrå kast kan beskrives som en kombination af et lodret kast og en jævn vandret bevægelse

1609 På animationen her kan man følge Saturn og Halleys komet i deres bevægelse rundt om Solen

1611I 1611 opfandt Christoph Scheiner et mekanisk apparat, der kunne forstørre og formindske tegninger. På animationen her kan man se hvordan og hvorfor pantografen virker.

1612 Her forklares det hvad en fisk ser, hvis den svømmer i fuldstændigt roligt vand og kigger op mod vandoverfladen.

1621 Her viser vi hvordan en lysstråle opfører sig, når den kommer ovenfra og rammer en rolig vandoverflade.

1652 Huygens fandt ud af hvad der sker når to fuldstændig elastiske kugler støder sammen. Vi beskriver hans fremgangsmåde og resultater ved hjælp af 3 animationer.

1656 Huygens opfandt penduluret. Vi viser her med 2 animationer hvordan et pendul kan styre urets gang.

1656Her kan man se, hvordan et pendul skal svinge, hvis man ønsker at svingningstiden er uafhængig af udsvingets størrelse

1664 Her kan man se, hvordan en vogn kører, hvis den med en fjeder er forbundet til et fast punkt.

1670 Hastighed, fart og acceleration er ikke kun fysiske, med også matematiske begreber. Her forklares begreberne i matematisk sammenhæng.

1670 Her beskriver vi begreberne hastighed og acceleration med udgangspunkt i såkaldte parameterfremstillinger.

1673 Her illustrerer vi sinusformede svingninger med en animation.

1675 Ole Rømer var den første, der fandt en tilfredsstillende form på tænderne på tandhjul. Her forklarer vi Rømers arbejde med 10 animationer.

1677 Med 3 animationer fortæller vi her generelt om bølgebevægelser

1677 Med 4 animationer fortæller vi, at et regiment soldater under passende omstændigheder kan adlyde brydningsloven

1677 Huygens princip giver en god forståelse af, hvordan en bølgebevægelse udbreder sig. Vi illustrerer princippet med 4 animationer.

1677 Her beskriver vi på en animation hvordan Månens bane omkring omkring Solen ser ud.

1684 Newton fandt ud af, at han ved brug at tyngdeloven kunne forudberegne planeternes og kometers positioner på stjernehimlen med en for den tid benyttede nøjagtighed. Her viser vi på en animation hvordan Saturn og Halleys planet bevæger sig rundt om Solen.

1687 En af Newtons love siger, at når en partikel med masse m påvirkes af en kraft F, da får den en acceleration w, der er bestemt af ligningen F = m·w. Her viser vi på to animationer, hvordan det kan tage sig ud i 1 og i 2 dimensioner.

1700 Newton gjorde en mærkelig iattagelse af nogle små papirstykker, der bevæger sig op og ned mellem to glasplader. Vi viser fænomenet på animationen her. Newton kunne ikke forklare, hvad der skete, kan du?

1701 Joseph Sauveur bestemte på denne tid frekvenserne af de toner, man kan spille på et klaver. Det var meget snedigt udtænkt af ham, vi forklarer her hans fremgangsmåde.

1701 Halley gjorde opmærksom på, at en række kometobservationer faktisk var af samme planet. På den baggrund lykkedes det at beregne denne planets bane omkring Solen. Her viser vi kometens bane på en animation

1712 Det var en epokegørende begivenhed. da Newcomem konstruerede verdens første dampmaskine. Det handler ikke om småting, maskinen var ca. 10 meter høj. Her viser vi, hvordan den virkede

1728 Bradley opdagede, at når man kigger på en stjerne i en kikkert, så befinder stjernen sig ikke i kikkertens retning. Observationen er vigtig. Det er den første observation, der viser, at Jorden går rundt om Solen og ikke omvendt. I forklaringen indgår 3 animationer. Bradleys observation bekræftede også Ole Rømers måling af lyshastigheden.

1734 Animationen her illustrerer det forsøg, som Dufay udførte, og som viste, at der er 2 slags elektricitet

1742 I forbindelse med en omtale af en hovedætning om jævne tandhjul viser vi her en animation af to jævne tandhjul med en tandform, der skyldes Euler.

1748 Her er der en omtale af d´Alemberts artikel om tandhjul. I vores kommentarer er der to animationer af jævne tandhjul.

1762 I vores omtale af Eulers tandhjul er der tre animationer, deriblandt én af et meget uhensigtsmæssigt tandhjul.

1764 Artiklen her handler om arbejde og energi. En animation viser, hvordan arbejde fører til energi.

1774 Her viser vi en animation, hvor man kan se, hvordan en dobbeltstjerne kan bevæge sig. Det er svært at få øje på!

1784 Her viser vi med en animation, hvordan Watt syntes, at en dampmaskine burde se ud. Maskinen har krumtap, og sådan en måtte Watt ikke bruge, fordi der var en anden, der havde patent på krumtappen.